Risto Ryti
Risto Ryti var en finsk politiker og bankmand. Han var Finlands statsminister fra 1939 til 1940 og præsident fra 1940 til 1944. Ryti var i perioden 1923-1939 direktionsformand i Finlands Bank og i årene 1919-1924 og 1927-1929 medlem
Risto Ryti var en finsk politiker og bankmand. Han var Finlands statsminister fra 1939 til 1940 og præsident fra 1940 til 1944. Ryti var i perioden 1923-1939 direktionsformand i Finlands Bank og i årene 1919-1924 og 1927-1929 medlem
Risto Ryti (Fr, Ag, SDP, Sfp) 1940-1941 Risto Ryti (Fr, Ag, SDP, Sfp, Sam) 1941-1943 J.W. Rangell (Fr, Ag, SDP, Sam, Sfp, IKL) 1943-1944 Edwin Linkomies (Sam, SDP, Ag, Sfp, Fr) 1944 Antti Hackzell (Sam, SDP, Ag
Risto Ryti, som havde forpligtet sig over for Tyskland til ikke at indgå en separatfred, blev afløst af Mannerheim. Som led i våbenhvilen påtog Finland sig at fordrive de tyske tropper, der under tilbagetrækningen mod Norge systematisk lagde Lappland i
Risto Ryti var præsident. For at få helt nødvendige militære leverancer fra Tyskland til at modstå den sovjetiske storoffensiv havde Ryti nemlig så sent som i juni 1944 måttet garantere ikke at slutte separatfred med Sovjetunionen. I august gik Ryti
Risto Ryti var blevet valgt til præsident. Han kom til at stå i skyggen af Ryti og afgik i 1943. Rangell fik fængselsstraf under krigsansvarlighedsprocessen i 1946, men blev benådet i 1949. Læs mere i Den Store Danske Finlands historie
finskhedsbestræbelserne, nu for Finlands samhørighed med de nordiske lande. Ansvarets tyngde under Vinterkrigen 1939-40 og fortsat sovjetisk pres nedbrød hans helbred, og i 1940 måtte han gå af. Han døde samme dag, som efterfølgeren, Risto Ryti, overtog hans post.
Risto Ryti besluttede derfor alligevel i hast at arrangere en modtagelse for at vise verden, at rygterne ikke var sande. Selvstændighedsdagsmodtagelsen afholdtes i mindre omfang og uden dans i festsalen på Hotel Kämp på Esplanaden, hvortil der var inviteret et
Risto Ryti som statsminister. Samme dag indsatte Stalin en "folkeregering", kendt som Terijokiregeringen med O.V. Kuusinen i spidsen, idet den formelt skulle have haft sæde i den netop erobrede finske by Terijoki (nuv. Zelenogorsk). Med den indgik Sovjetunionen straks en