Roseromanen
er en fransk allegorisk roman i to dele, fra ca. 1230 og ca. 1275. Guillaume de Lorris er forfatter til første del, der omfatter ca. 4000 vers. Her etableres drøm og allegori som ramme: En ung mand træder ind i
er en fransk allegorisk roman i to dele, fra ca. 1230 og ca. 1275. Guillaume de Lorris er forfatter til første del, der omfatter ca. 4000 vers. Her etableres drøm og allegori som ramme: En ung mand træder ind i
var en fransk middelalderforfatter, der skrev første del af Roseromanen. Læs mere i Den Store Danske Roseromanen høvisk litteratur
var en fransk middelalderforfatter. Han skrev anden del af Roseromanen. Læs mere i Den Store Danske Roseromanen høvisk litteratur
engagement i sin tid skrev hun didaktiske værker, kærlighedspoesi og skrifter til forsvar for kvinders anseelse og uddannelse, bl.a. La Cité des dames, og indlæg i striden om Roseromanen. Hun priste Jeanne d'Arc (1429) og gik derpå i kloster.
men han har også skrevet chansons og længere allegorisk-satiriske digte som fx L'Enfer (1542) om Châteletfængslet. Marot udgav Roseromanen og Villons digte; han oversatte Vergil, Ovid og Petrarca samt 50 Davidssalmer, som blev optaget i den protestantiske liturgi.
Roseromanen, der delvis er bevaret i Chaucers oversættelse. Senere påvirkedes han af den italienske renæssance og af latinske forfattere fra Ovid til Boëthius, hvis De Consolatione Philosophiae (Chaucers Boece) inspirerede ham til at sætte sine hyppige lån fra Boccaccio i
Dole for at undgå forveksling med Roseromanen. Dens originaltitel er Romanen om rosen efter et modermærke af form som en rose på heltindens lår. Intrigen drejer sig om afsløring af kendskab til dette mærke som bevis på et intimt forhold.
Roseromanen samt Le Livre de la cité des dames (1405) om kvinders bedrifter. Blandt renæssancens lærde kvinder skrev Marguerite de Navarres Heptaméron (ca. 1545), en samling fortællinger på Rabelais' lærdomsniveau og i Boccaccios stil. Oplysningstid og romantik Oplysningstidens nye genrer
Roseroman); tanker, som tidligere kun havde været kendt blandt lærde kirkefolk, blev pludselig tilgængelige for lægfolk. Bogen blev uhyre populær, og dens idéer blev en afgørende inspirationskilde for de religiøse og socialrevolutionære bevægelser, som prægede 1300- og 1400-tallet. Kirken
Roseroman fra 1200-t. og den engelske Piers Plowman fra 1300-t. af en ellers ukendt William Langland. Senmiddelalderen (1300-1400-t.) prægedes bl.a. af en voksende interesse for slægtsromaner som fx Le Roman de Mélusine af Jean d'Arras