Rudaki
Rudaki, ca. 859-ca. 940, persisk digter fra Khorasan i det nordøstlige Iran, en af fædrene til den nypersiske poesi. Ud over poesi holdt i en simpel stil tilskrives Rudaki en nu tabt oversættelse fra arabisk til persisk af Kalileh
Rudaki, ca. 859-ca. 940, persisk digter fra Khorasan i det nordøstlige Iran, en af fædrene til den nypersiske poesi. Ud over poesi holdt i en simpel stil tilskrives Rudaki en nu tabt oversættelse fra arabisk til persisk af Kalileh
Rudaki samt den tyrkiske digter Baki og adskillige andre inklusive arabiske digtere, i den senere periode bl.a. af usbeken Ghafur Ghulom (1903-1966). Indholdet i denne digtform er kærlighed til den elskede, der både kan være en kvinde og en
Rudaki, Ferdowsi, Nezâmi, Rumi, Sa'di, 'Attâr, Hâfez og Jâmi. Satire fylder også en hel del i klassisk persisk digtning, og denne genre har sin mest tydelige repræsentant i 'Obeyd-e Zâkâni. Fra 1500-tallets begyndelse til ind i 1700-tallet
Rudaki i 900-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet var digtningen præget af faste rim- og rytmemønstre og udviklede et næsten lige så fast system af symboler og metaforer. Hertil kom, at den klassiske digtning oftest var upersonlig
Rudaki har i nyere tid givet navn til Tadsjikistans fornemste litteraturpris. Fra 1000-t. udvikledes tillige en skønlitterær prosa, og ca. 1156 skrev Nizomi Aruzi Samarkandi det første tadsjikiske memoireværk, Fire samtaler. De arabiske og mongolske invasioner drev mange forfattere