Rudolf Carnap
Rudolf Carnap var en tyskfødt filosof og matematisk logiker. I 1926 kom han til Wien, hvor han blev en central figur i Wienerkredsen. I 1935 emigrerede han til USA, hvor han var professor i Chicago fra 1936 til 1952, ved
Rudolf Carnap var en tyskfødt filosof og matematisk logiker. I 1926 kom han til Wien, hvor han blev en central figur i Wienerkredsen. I 1935 emigrerede han til USA, hvor han var professor i Chicago fra 1936 til 1952, ved
Carnap kaldte subjektive oplevelsestotaliteter. Rudolf Carnap og mange andre med ham (men fx ikke Schlick og Ayer) blev snart opmærksomme på, at dette fører til solipsisme, dvs. at man ikke kan vide noget om andet end sine egne bevidsthedsoplevelser. Som
Rudolf Carnap. Vi kan tale om virkeligheden som et system af idéer eller som et system af materielle, fysiske genstande, dvs. anvende et mentalistisk eller fysikalistisk sprog. Da disse to sprog, hævder Rudolf Carnap, er gensidigt oversættelige, har distinktionen intet
Rudolf Carnap, som et svar på bevidsthedsproblemet. Den logiske behaviorisme benægter ikke, at der findes indre og private bevidsthedsfænomener. Men den hævder blot, at enhver psykologisk påstand om en persons bevidsthedsliv vil kunne "oversættes" eller analyseres til påstande, der meningsmæssigt
han skelnede mellem "den absolutte viden", "den absolutte idé" (i logikken) og "den absolutte ånd" (i verdensudviklingen). Søren Kierkegaard tog afstand fra muligheden af at kunne erkende det absolutte, og de logiske empirister, blandt dem Rudolf Carnap, kaldte begrebet meningsløst.
Neurath, Rudolf Carnap mfl.), ifølge hvilken alle meningsfulde udsagn kan omformuleres i et sprog, der alene omhandler offentlige, iagttagelige fysiske genstande, aktiviteter mv. I fysikalismen ligger derved en afgørende del af baggrunden for tanken om empirisk videnskab som en enhedsvidenskab.
Rudolf Carnap er et begreb eller en genstand, A, konstitueret af nogle andre begreber eller genstande, B og C, hvis — og kun hvis — der kan angives en regel for, hvorledes ethvert udsagn, som A optræder i, kan omformuleres til et
grammatik, dvs. om reglerne for sammensætning og ændring af symboler i et sprog, der afbilder virkeligheden, men det anvendes senere i den nævnte betydning af Rudolf Carnap i Logische Syntax der Sprache (1934). Læs mere i Den Store Danske logik
Rudolf Carnap, Gilbert Ryle og Ludwig Wittgenstein), været en dominerende materialistisk retning. En anden indflydelsesrig form er den moderne antagelse, at sjæl og legeme er ét og samme, dvs. at bevidsthed er identisk med hjerneprocesser (også kaldet den australske materialisme
synspunkter i generaliseret form blevet forfægtet af fx Rudolf Carnap og Willard Van Orman Quine, som ikke blot har afvist, at fællesnavne refererer til universalier, men også, at fx relationsbetegnelser står for noget, der er forskelligt fra de relaterede enkeltting.