rue
Rue er et fransk ord for gade.
Rue er et fransk ord for gade.
Rue Saint-Martin — Rue Saint-Jacques, som på højre bred krydser Paris' øst-vest-hovedakse Rue Saint-Antoine — Rue de Rivoli — Champs-Élysées — La Défense. Omkring dette kryds ligger de nordlige centrale bydele, som ikke har en skarp ydergrænse. De
Rue, ca. 1460-1518, flamsk komponist. Pierre de la Rue skrev mere end 30 messer, ca. 45 motetter, hvortil kommer Magnificats og en firestemmig Lamentationes Hieremiae. I samtiden regnedes Pierre de la Rue for en fremragende komponist, og i dag
Rue, 1895-1957, dansk litteraturkritiker med udgangspunkt i Georg Brandes. Han skrev betydelige afhandlinger om denne i tidsskriftet Edda 1924 og 1926. Blandt Rues arbejder om billedkunst kan nævnes Satire og Karikatur (1930). Den marxistiske litteraturopfattelses historie og arbejdsmåde demonstreres
Rue de Rivoli, gade i Paris' centrum nord for Seinen mellem Place de la Concorde og Saint-Paul. Den udgør en del af byens øst-vest-gående hovedakse og blev anlagt 1802-35. Den vestlige del langs Les Tuileries og
Rue Franklin (1903), hvor bygningens konstruktion ses som arkitektonisk element i facaden, og et garageanlæg på Rue de Ponthieu (1905), der viser, hvor lyst og åbent et interiør kan blive, når den bærende konstruktion er minimeret. Et af 1900-tallets
Rue Sainte-Cathérine og Rue Porte-Dijeaux, omdannet til gågader, mens kvartererne mod nord rummer kontorer, luksushandel og forlystelser. Umiddelbart vest for den gamle bydel blev et 25 ha stort område, Mériadeck, omkring 1970 ryddet for at give plads til
Rue Darwin (2011, dansk Tilbage til rue Darwin, 2013) er den mest personlige af Sansals romaner. Her sætter han sig op mod angsten og terroren og "accepterer sit vilkår som menneske mellem to modstridende verdener" konkretiseret i Algeriet og Europa
Rue des-Fossés-Saint-Germain-des-Prés, nu Rue de l'Ancienne Comédie. I 1770'erne spillede man i en sal i Tuilerierne for i 1783 at flytte til et nyt teater, hvor Théâtre Odéon nu ligger. Tilhængere af revolutionen
Rue des Moulins, og her blev han for alvor optaget af de prostitueredes liv som emne for sin kunst. Han blev klar over, at han ikke kunne nøjes med at male studier i forbindelse med sine besøg: for rigtigt at