Søvngængersken
Søvngængersken er den danske titel på Vincenzo Bellinis opera La sonnambula.
Søvngængersken er den danske titel på Vincenzo Bellinis opera La sonnambula.
Søvngængersken, La sonnambula er en opera i to akter af Vincenzo Bellini. Librettoen er af Felice Romani (1788-1864) og bygger på ballet-pantomimen La somnambule ou L’arrivée d’un nouveau seigneur ('Søvngængersken eller En ny herremands ankomst') af
Søvngængersken Laughing Gas/Chaplin som Tandlæge The Property Man/Chaplin som Festarrangør The Face on The Bar Room Floor/Chaplin som Othello The Rounders/Chaplin paa Nattesjov The New Janitor/Den ny Portner His Musical Career/Pianoflytteren Tillies' Punctured Romance/Chaplin som Millionær His Prehistoric Past/Chaplins store
Søvngængersken og i Frederick Ashtons Romeo og Julie. Henning Kronstam var betagende smuk, lyrisk renfærdig og psykologisk interessant i sine fortolkninger af det klassiske repertoire. Han blev også en fremragende karakterdanser, fx i titelrollen i Roland Petits Cyrano de Bergerac
Søvngængersken (1955) var hendes store partier. Hun havde dog også et spidst, koket lune som desserten i Slaraffenland (1942) og kunne løfte sig mod det tragiske som Irene Holm (1963). Margrethe Schanne gæstedansede i udlandet. Hun trak sig tilbage som
internationale gennembrud blev Bellinis Søvngængersken i Edinburgh i 1957, da hun sprang ind for Maria Callas. Hendes repertoire har været usædvanlig stort og bredt, og hun har tillige virket som operainstruktør. Renata Scotto trak sig tilbage fra scenen i 2002.
Søvngængersken, 1831), Norma (s.å.) og Beatrice di Tenda (1833). Efter succesrige operaopførelser i London med tidens største navne (Giuditta Pasta, Maria-Felicia Malibran) rejste Bellini i 1833 til Paris, hvor han på Théâtre-Italien oplevede sin sidste triumf med
(Dansk Biografisk Leksikon)
Søvngængersken, en frisk balletnyhed, Bournonville bragte med hjem fra Paris. Fru Heiberg (Johanne Luise), der havde gået på danseskolen med K., hvor solodanserne Peter Larcher og Poul Funck havde været deres lærere, beskriver hende som dygtig, smuk og koket og
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Søvngængersken. Andrea Krætzmer varetog hovedpartiet som Therese og oplevede med denne rolle sit egentlige gennembrud som 18-årig. Hendes enestående mimiske indlevelse og stærke personlige udstråling kom klart til sin ret på scenen. Nogle år senere, i 1832, skabte Bournonville
(Dansk Biografisk Leksikon)
Søvngængerskens uhyggelige vandring over scenen i George Balanchines romantiske pastiche-ballet af samme navn som hun dansede første gang 1966. Hendes Terpsichore i samme koreografs Apollon, 1966 er en inspireret præstation hvor hun på kongenial og poetisk smukkeste vis levendegør