Saccharomyces
er den almindeligste gærslægt til brygning af øl og hævning af brød. Læs mere i Den Store Danske gær
er den almindeligste gærslægt til brygning af øl og hævning af brød. Læs mere i Den Store Danske gær
Saccharomyces cerevisiae og en anden Saccharomyces-art. De første renkulturer af gær blev etableret ca. 1880 af Emil Christian Hansen ved Carlsberg Laboratorium, og få år senere blev de anvendt i praktisk ølbrygning. Vinfremstilling Ved vinfremstilling er det ligeledes Saccharomyces
Saccharomyces cerevisiae) på 12 mio. basepar færdigsekventeret. Sekvensen af menneskets genom på lidt over 3 mia. basepar forelå i 2003. Se også human genom-projektet. Trykt i bogform med den samme tekstmængde pr. bind som Den Store Danske Encyklopædi ville
Saccharomyces cerevisiae, anvendes ved fremstilling af ale ved temperaturer mellem 14°C og 25 °C. Undergærstammer, Saccharomyces carlsbergensis eller uvarum, arbejder bedst ved temperaturer på 9-13 °C og bundfælder i slutningen af gæringen. Disse arbejder normalt langsommere og gennemfører
Saccharomyces cerevisiae) omdanner under den efterfølgende hævning sukkerarter som glukose og saccharose til aromastoffer, ethanol og kuldioxid, der — indfanget i glutennetværket — danner brødets porer. Sukkerarterne kan tilsættes dejen, men dannes i øvrigt enzymatisk ud fra melets stivelse. Efter formning efterhæver
Saccharomyces cerevisiae, blev efter gensplejsning i stand til at producere store mængder af protein. Human insulin var et af de proteiner, som i 1980'erne for første gang blev produceret industrielt på denne måde af flere forskellige firmaer, bl.a. Novo
Saccharomyces carlsbergensis (se også øl). Metoden blev indført i driften på Carlsberg i 1883 og revolutionerede den internationale gæringsindustri. Resultatet blev en økonomisk og kvalitetsmæssig forbedring af produktionen verden over. Pasteur anerkendte Emil Christian Hansens arbejde og sørgede for, at
Saccharomyces (gær) ætanol og CO2 Streptococcus og Lactobacillus mælkesyre Propionibacterium propionsyre, eddikesyre, CO2 og H2 Clostridium smørsyre, butanol, isopropylalkohol, acetone og CO2 Escherichia og Salmonella ætanol, mælkesyre, ravsyre, eddikesyre, CO2 og H2 Enterobacter ætanol, mælkesyre, butandiol, CO2 og H2 Ved
Saccharomyces cerevisiaes knap 16 mio. basepar endeligt beskrevet i april 1996, og i 1995 blev som den første levende organisme bakterien Haemophilus influenzaes komplette genom på knap to mio. basepar kortlagt. I begyndelsen af 2000-tallet er det målet med
er dej til bagning, hvortil der er tilsat bagegær (Saccharomyces cerevisiae). Under hævning omdanner gæren kulhydrater til aromastoffer, ethanol (som fordamper) og kuldioxid (CO2, som får dejen til at hæve). Læs mere i Den Store Danske gær bagning brød