Sanctus
Sanctus er fjerde led i den romerskkatolske messes ordinarium med tekst fra Es. 6,3 og Matth. 21,9. De gregorianske melodier, der næsten alle er rigt udsmykket med melismer og motivgentagelser, er ofte blevet lagt til grund for flerstemmige
Sanctus er fjerde led i den romerskkatolske messes ordinarium med tekst fra Es. 6,3 og Matth. 21,9. De gregorianske melodier, der næsten alle er rigt udsmykket med melismer og motivgentagelser, er ofte blevet lagt til grund for flerstemmige
Spiritus Sanctus, se Helligånden.
Sanctus til ét led. I flerstemmig musik er Benedictus ofte behandlet som en selvstændig sats, der tidligere fremførtes efter forvandlingen (se transsubstantiation). 2) Zakarias' lovsang, Benedictus Dominus Deus Israel ("Lovet være Herren, Israels Gud" efter Lukasevangeliet, kapitel 1, 68) er
sanctus og græsk hagios). Med betydningen udskilt angives samtidig det helliges modsætning, den verdslige verden, som betegnes profan (af latin pro fanum 'foran helligdommen', dvs. ikke-indviet, verdslig). Med den dobbelte betydning, udskilt og indviet, henviser begrebet hellig dels til
er i den ortodokse liturgi betegnelsen for englenes helligsang, indledt med tre gange "hellig" (se Esajas 6,3), svarende til Sanctus i den romerskkatolske messe. Læs mere i Den Store Danske ortodoks kirkemusik den romerskkatolske kirke
Sanctus og Agnus Dei. 1400- og 1500-tallet Machauts messe var i generationer genstand for almindelig beundring, men det blev betragtet som en svaghed, at satserne var skrevet efter vekslende principper og derfor fremtræder uensartet. Ønsket opstod om at tilvejebringe
ritus havde flere lighedspunkter med den romerske, fx messens Kyrie, præfation og Sanctus; men liturgien havde også selvstændige led, sådan som det fremgår af de sparsomme overleveringer i bl.a. Lektionariet fra Wolfenbüttel fra 400-tallet og i forskellige frankiske håndskrifter.
Sanctus og Agnus Dei, indeholder Graduale Romanum 18 sæt melodier (sæt i betydningen cykliske messer), der anvendes på forskellige tider af kirkeåret (for eksempel messe 1 til påske, messe 11 på almindelige søndage, messe 17 uden Gloria i faste- og
sanctus), festligholdelse af hvert 25. år i den katolske kirke. Traditionen har baggrund i det gamle Israels helligholdelse af hvert 50. år som jubelår og i Jesu forkyndelse af et "Herrens nådeår" (Luk. 4,17-21). Pave Bonifacius 8. indførte
Sanctus), i den kristne teologi betegnelse for den ene af de tre personer i Treenigheden. Som sådan er Helligånden af samme guddommelige væsen som Faderen og Sønnen og kan også kaldes "Skaberånden", lat. spiritus creator. Den er udtryk for fællesskabet