Sangstrup Klint
Sangstrup Klint, kalkklint ud mod Gjerrild Bugt 7 km nord for Grenaa. Den lodrette klint, der består af bryozokalk fra Danien-perioden (60-65 mio. år f.v.t.) med lag af flint, er knap 3 km lang og på det højeste
Sangstrup Klint, kalkklint ud mod Gjerrild Bugt 7 km nord for Grenaa. Den lodrette klint, der består af bryozokalk fra Danien-perioden (60-65 mio. år f.v.t.) med lag af flint, er knap 3 km lang og på det højeste
(Trap Danmark)
Sangstrup Klint ligger på Djurslands nordøstkyst. Den er 2950 m lang op til 17 m høj. Den stejle klint eroderes til stadighed af havets bølger, hvilket medfører, at klintens profil altid er blottet. Samtidig vasker den evige erosion hele tiden
klinter ved Sangstrup Klint og Karlby Klint nord for Grenaa. Kystlinjerne mod nord og øst er udjævnet af bølger og strømme, mens kystlinjen mod syd har et meget uregelmæssigt forløb med store vige, Kalø Vig, Begtrup Vig og Ebeltoft Vig
fra Danien (65-60 mio. år før nu) ligger i banker og rummer forsteninger af bl.a. muslinger, søliljer og søpindsvin. I middelalderen har man savet bygningssten ud af klinten. Karlby Klint og den nærliggende Sangstrup Klint er nationale geologiske interesseområder.
Klint og Fakse Kalkbrud på Østsjælland, i klinterne ved Sangstrup og Karlby på Djursland og i Bulbjerg ved Jammerbugten. Tykkelsen er oftest 30-100 m. Mange steder danner bryozokalken 5-8 m høje bankestrukturer, der fremhæves af talrige lag af
(Trap Danmark)
Klint, som samtidig er den yngste. Syd for Gjerrild Klint ligger den 1.150 m lange og op til 12 m høje Karlby Klint efterfulgt af den 2.950 m lange og op til 17 m høje Sangstrup Klint. Begge klinter består
(Trap Danmark)
Klint Sangstrup Klint Læs også om Norddjurs Kommunes landskaber Norddjurs Kommunes klima Kulturlandskabet i Norddjurs Kommune Skove i Norddjurs Kommune Det åbne land i Norddjurs Kommune Ferske vande i Norddjurs Kommune Kyster i Norddjurs Kommune Natur- og landskabsforvaltning i Norddjurs
(Danmarks Oldtid)
klinten var der råstof i store mængder, og her blev tusindvis af redskaber tilhugget ikke blot igennem bondestenalderen, men også i bronzealderens første del. Huggepladserne lå på den øverste strandvold midtvejs mellem Sangstrup Klint og Fornæs Fyr, og de skabte
(Naturen i Danmark)
Klint (figur 16-46). Også på det nordøstlige Djursland ved Karlstrup Klint og Sangstrup Klint, og nord for Limfjorden ved Bulbjerg og Hanstholm præger dybgrunden landskabet. Flere steder i egnen sydøst for Ålborg står kalkundergrunden frem som isolerede, næsten fladtoppede
(Danmarks Oldtid)
Klint og ved Sangstrup Klint ved Fornæs på Djursland. Her kunne man ofte høre den karakteristiske lyd af flint, der blev slået, når flinthuggeren sad og tilvirkede sine halvfabrikata eller de færdige redskaber. Men det var slet ikke nok. Skulle