Sankt Anna
Sankt Anna var Jomfru Marias mor. Se Anna.
Sankt Anna var Jomfru Marias mor. Se Anna.
Anna og til ære for kejserinde Anna af Rusland. I 1797 gjorde kejser (zar) Paul 1. den til en russisk orden, opdelt i flere klasser. Ordenen blev uddelt indtil 1917. Ordenstegnet — et rødt Sankt Georgs-kors med Sankt Anna i
Sankt Gertrud, Glansen, eller forgyldningen, er gået af Sankt(e) Gertrud; om tabt skønhed af enhver art. Oprindelig har udtrykket formentlig lydt: Ingen skal forsmå Sankt Gertrud, fordi glansen er gået af hende, idet Peder Syv i Aldmindelige Danske Ord-Sproge (1682) har udtrykket Ingen forsmaa Sankt Anna
Anna har holdt i højre hånd. På sidefløjenes malerier er mod nord afbildet en biskop foroven og nedenunder Sankt Gertrud med et lille kapel med tagrytter, mens der på sydfløjen vises en helgen med en palmegren. Det kunne være Sankt
Sankt Anna, som i denne type fremstilling kaldes Selvtredje, med barnet på højre og Maria på venstre arm, og til højre ses Jomfru Maria med barnet. I sidefløjene findes tilsvarende helgenfigurer, hvoraf en nu er forsvundet. I venstre fløj står
Sankt Anna, på den vestlige bred med den øvrige by. Havnen, som er Belgiens største, ligger nord for byen på den østlige side af bydelen Westerschelde; den er en dokhavn med flere indsejlinger, hvoraf Zandvlietslus i nord er den største
Sankt Jørgen med dragen; en pave med bog og en helgen uden attribut. I nederste række står Paulus med sværd og bog; apostlen Johannes med kalk; Jakob den Ældre med pilgrimsstav og ibskal; Dorothea med kurv og roser om håret; Sankt Anna
Sankt Georgs-gruppe i Storkyrkan i Stockholm. Hans hovedværk er en Sankt Georgs-gruppe til Sankt Jürgenhospital i Lübeck (1504-05, nu i Sankt-Annen-Museum i Lübeck). I flere tilfælde er det vanskeligt at adskille Notkes og Heydes indsats
Sankt Anne ved Betesdas Dam. Efter 1187 opførtes under mamlukkerne adskillige bygninger, bl.a. madrasaer, ofte i to farver sten. Også osmannerne satte deres præg på byen; Damaskus- og Jaffaporten, der fører ind til den gamle bydel, opførtes i 1500-t
Sankt-Anna-Kirche. For hertug Wilhelm 4. af Bayern (1493-1550) var han medvirkende ved den store historiecyklus, der skulle udsmykke Münchner Residenz i München. Her udførte han slagscenen Der Sieg Scipios über Hannibal bei Zama (1530, Alte Pinakothek, München