Schumanplanen
Schumanplanen, se Robert Schuman.
Schumanplanen, se Robert Schuman.
Schumanplanen tyske interesser. Kansler Adenauer så planen som en mulighed for på én gang at få Vesttyskland accepteret som en ligeværdig partner i internationalt samarbejde og at blive knyttet tættere til den vestlige del af verden. Frankrig og Vesttyskland var
Schumanplanen fra 1950, der var et vigtigt skridt frem mod europæisk samarbejde i EU, der førte til dannelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, i 1951, ligesom han samme år inspirerede til Plevenplanen, der foreslog etableringen af et europæisk
Schumanplan for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, men planen for en integreret Europahær, som han udtænkte med René Pleven i 1950, blev aldrig ført ud i livet. Schuman, der var justitsminister 1955-56, fortsatte sit arbejde for Europa, bl.a. som
(Danmarkshistorien)
Schumanplanen amerikanernes støtte. To gange var de blevet indblandet i, hvad de kunne opfatte som europæiske borgerkrige; det spillede måske også en rolle, at de så deres eget land som et forbillede for Europa. England afslog at deltage i forhandlingerne