Sejrø
er en anden stavemåde for øen Sejerø i Sejerø Bugt.
er en anden stavemåde for øen Sejerø i Sejerø Bugt.
Sejrø, Sejerø er en ca. 10 km lang, smal ø mellem Sjællands Odde og Røsnæs 10 km ude i Sejerø Bugt. Den er 12,4 km2 og har 359 indbyggere (2014). Øen består af to rækker enkeltbakker langs nord- og
Sejrø, i 1700-t. tilsvarende fra Samsø og Rørvig. Mest kendt er 1700-t.s fart med de såkaldte sandskuder til og fra Norge; de udgik fra Vendsyssel og Thy og var tilladt ifølge gammel hævd og lovfæstet i toldforordningerne. De
(Trap Danmark)
Sejrø Bugten i udkanten af landsbyen Lumsås. Møllen er omgivet af både marker og bebyggelse primært i form af enfamiliehuse. Lumsås Mølle er en mellemstor hollandsk vindmølle opført på en muret base med kampestensmure og græsbeklædt overside. I basen er
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sejrø, død 2.8.1781 i Kbh. (Frue), d. af sognepræst på Sejrø, senere i Vallekilde Otto Jørgensen G. (1704–72, gift 2. gang 1772 med Anna Margrethe Jensen, 1725–1810, gift 1. gang 1746 med sognepræst i Sæby-Gershøj Knud Arild
(Trap Danmark)
Sejrø. HelleristningHelleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sejrø, død i Århus (Dom sg.), begravet sst. (ndr. kgd.). J. blev student fra Horsens 1891, cand.teol. 1896, var en tid løjtnant og blev 1899 sognepræst i Harboøre-Engbjerg, et sogn helt præget af indremissionsk vækkelse, især blandt fiskerne. Han
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sejrø bugt, 1937–38. Fra 30ernes slutning og igennem 40erne mærkes i Jacobsens arkitektur i det hele taget en tydelig tendens til at arbejde med murstenens muligheder i nye overraskende løsninger, især inden for boligbyggeriet, fx bebyggelsen ved Jægersborg allé
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sejrø bugt. 1933 blev han student fra Metropolitanskolen, og tre år senere fik han guldmedalje for en prisopgave til Kbh.s univ. hvorfra han blev mag. art. 1939 i forhistorisk arkæologi. Hans doktorafhandling, 1948, handlede om Mosefundne Lerkar fra Yngre Stenalder
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sejrø og 1718 Nekselø) og at pleje sine videnskabelige og litterære interesser. R.s trykte forfatterskab er ikke betydeligt. Hans genealogiske interesser satte frugt i nogle slægtstavler, de ældste selvstændigt trykte her i kongeriget, hans digteriske tilbøjelighed fik afløb i lejlighedsvers