Sem
i Det Gamle Testamente (1. Mosebog, 5,32). Han beskyttede sammen med broderen Jafet Noa mod Kam (1. Mosebog, 9,20-27) og blev stamfader til mange af Jordens folkeslag. Abraham nedstammede fra Sem. Betegnelsen semitisk er afledt af Sem.
i Det Gamle Testamente (1. Mosebog, 5,32). Han beskyttede sammen med broderen Jafet Noa mod Kam (1. Mosebog, 9,20-27) og blev stamfader til mange af Jordens folkeslag. Abraham nedstammede fra Sem. Betegnelsen semitisk er afledt af Sem.
Sema, (gr. sema), tegn; mærke; mindesmærke.
Sems efterkommere, semitterne, var identiske med hebræerne. I forbindelse med Kanaans forbandelse sagde Noa nemlig: "Lovet være Herren, Sems Gud!" Heraf kunne man slutte, at Sem beholdt den gamle religion, dvs. jødedommen. Hvordan indoeuropæisk blev identificeret med Jafet Man sluttede
SEm, som beregnes ud fra reliabiliteten og standardafvigelsen i en referencefordeling, SD således: \(\begin{equation} SEm = SD*\sqrt[]{1 – ρ }\end{equation}\) Det betyder, at når reliabiliteten, ρ, bliver større, bliver udtrykket under kvadratrodstegnet mindre, og SEm bliver også mindre
Semen er et latinsk ord for frø eller sæd.
er formerings- og spredningsorganet hos frøplanter; i daglig tale kaldes de enfrøede frugter hos fx græsser og kurvblomster også for frø. Frø kan variere i størrelse fra mikroskopiske orkidéfrø til dobbeltkokosnøddens 5 kg tunge frø. Frøet udvikles oftest ved kønnet
sem eller semem for den mindste betydningsenhed, fx ordet 'mand', der kan opløses i semerne 'menneske + voksen + hankøn', hvor semet 'voksen' adskiller det fra 'dreng', mens semet 'hankøn' adskiller det fra 'kvinde'. Mens semantikken tidligere især blev studeret af filosoffer
Sem og Kam (1. Mosebog, 5,32). Jafet beskyttede sammen med Sem den berusede Noa mod Kam. Ifølge gammeltestamentlig tradition blev Jafet stamfader til folkeslagene nord for Kanaan, herunder også grækerne (1. Mosebog, 10,2). Læs mere i Den Store
sem heitir Nain; voru þá í ferð með honum lærisveinar hans og mikill mannfjöldi. En er hann nálgaðist borgarhliðið, sjá, þá var borinn út dauður maður, einkasonur móður sinnar, og hún var ekkja, og mikill fjöldi úr bænum var með
sem hann hefir verit þar litla hríð, heyrir hann þrǫsk nokkut utar í hornit í einhverjum stað. Bǫðvarr lítr þangat ok sér, at mannshǫnd kemr upp ór mikilli beinahrúgu, er þar lá. Síðan fór Böðvar leið sína til Hleiðargarðs. Hann