Sen Jura
Sen Jura, Malm, den sidste epoke i Juratiden. Sen Jura dækker over tidsrummet 161,2-145,5 mio. år før nu, og aflejringer herfra er samlet i serien Øvre Jura. Aldrene Oxfordien, Kimmeridgien og Tithonien indgår i Sen Jura. Se
Sen Jura, Malm, den sidste epoke i Juratiden. Sen Jura dækker over tidsrummet 161,2-145,5 mio. år før nu, og aflejringer herfra er samlet i serien Øvre Jura. Aldrene Oxfordien, Kimmeridgien og Tithonien indgår i Sen Jura. Se
(Naturen i Danmark)
Jura på Bornholm, så lag fra Sen Jura mangler. Derimod er lag fra Sen Jura truffet i dybe boringer, især i Central Graven i Nordsøen (figur 9-27). I det danske område begyndte havspejlet gradvist at stige i slutningen af
Jura til Sen Kridt. Mest velkendte er Allosaurus fra Sen Jura i Nordamerika. Disse blev 8-10 m lange og 1-2 tons tunge. De jagede nok mest de store planteædende sauropoder, og deres trefingrede forlemmer var stærke og har
Sen Jura (ca. 160 mio. år) til Sen Kridt. Et næsten komplet skelet af symmetrodonten Zhangheotherium fra Kina har et skulderbælte, der nærmer sig theriernes, men havde sporer på bagbenene ligesom kloakdyr. Et lige så komplet fossil af dryolestiden Henkelotherium
i familien Stegosauridae mangler. Stegosaurer kendes fra Mellem Jura til Sen Jura (ca. 180-142 mio. år før nu) fra Asien, Afrika, Europa og Nordamerika. Påståede stegosaurrester fra Indien fra sidst i Kridt (66 mio. år før nu) er tvivlsomme.
Sen Trias til allersidst i Jura (ca. 210-145 millioner år før nu). Formerne fra denne gruppe havde relativt korte håndknogler, oftest en lang hale samt lange, spidse tænder; de mindste arter havde vingefang på ca. 50 cm, og nogle
Sen Jura (ca. 145 mio. år før nu) og midt i Kridt (ca. 90 mio. år før nu) mest almindelige, men kildebjergarter fra Silur, Sen Devon, Sen Karbon og Miocæn er også vigtige. De største oliefelter i verden har reservoirer
Sen Trias; det er røde og grønne lerforekomster med grusede sandlag aflejret på en vegetationsfattig flodslette. I Juraperioden lå det meste af Bornholm som landområde, mens der langs syd- og vestkysten fandtes et indsynkningsområde, hvori mere end 750 m tykke lag blev aflejret. I begyndelsen af Tidlig Jura
Sen Jura). Et stort antal salthorste har udviklet sig i bassinerne og gravsænkningerne i løbet af Mesozoikum og Kænozoikum. Siden midten af Kridtperioden har området været en del af et større og sammenhængende geologisk bassin, Nordsøbassinet. Grundfjeldet Grundfjeldet, dvs. det
Jura og Kridt, og andre frøplanter som ginkgo-arter, koglepalmer og de nu uddøde bennettiter var vidt udbredte og artsrige. En vigtig begivenhed i frøplanternes udviklingshistorie var udviklingen af blomsterplanterne og deres frugt. De ældste fossilfund af blomsterplanter er fra Tidlig Kridt eller muligvis Sen