Shylock
Shylock, (eng., person hos Shakespeare), ågerkarl.
Shylock, (eng., person hos Shakespeare), ågerkarl.
i titelrollen. Selvom flere af hans senere film har været svagere, har Al Pacino typisk leveret sine roller med stor intensitet og indlevelse, bl.a. i thrilleren Insomnia (2002) og som Shylock i The Merchant of Venice (2004, Købmanden i Venedig).
Shylock i Købmanden i Venedig; på film sås han fx i Mordets Melodi (1944) og Kispus (1956). Hans spillestil var præget af elegance, intelligens og en vis kynisme som en maske for indre sårbarhed. Læs mere i Den Store Danske
Shylock. Ellers blev det efterhånden ærværdige Burgtheater ikke nogen udpræget propagandistisk platform, og den konservative linje kunne efter krigen fortsætte ubrudt. Bertolt Brecht var af politiske grunde adgangsforment lige til 1966, da man satte Leben des Galilei op med skuespilleren
Shylock i William Shakespeares The Merchant of Venice (Købmanden i Venedig). Dustin Hoffman overraskede med traditionelle helteroller i Outbreak (1995) og Sphere (1998, Kuglen), men har siden mest spillet komedieroller som i Wag the Dog (1997) og Meet the Fockers
Shylock på Drury Lane i 1814. Siden triumferede han især i en række andre dæmonisk lidenskabelige Shakespeareroller som Richard 3., Jago, Macbeth mfl. Han var lille af statur og stemme, men udviklede en styrke i det sceniske følelsesudtryk, som var
Shylock i Købmanden i Venedig på Det Ny Teater (1971) og Prospero i Stormen på Aveny Teatret (1990). Erik Mørk gav desuden hyppigt soloforestillinger og oplæsninger med Oscar Wilde, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard på programmet og var en af
Lassen spillede en række af Holbergs hovedroller, Christian 4. i Heibergs Elverhøj (1949), Shylock i Shakespeares Købmanden i Venedig (1954), sammen med Bodil Ipsen i Dürrenmatts Den gamle dame besøger byen (1958) og titelrollen i Lessings Nathan den vise (1960).
Shylock, Henrik 8. i Kaj Munks Cant og narren i Helligtrekongersaften. Sceneinstruktøren Som sceneinstruktør brød han ind i den herskende naturalistiske tradition med overdådighed og festlighed inspireret af Max Reinhardt. Hans debut var Det Gamle Spil om Enhver (1914), som
Shylock i Købmanden i Venedig (1993), titelrollen i Tartuffe (1989, på Betty Nansen Teatret) og Argan i Den indbildt syge (1992). Ny dramatik Jørgen Reenberg har kunnet ses som den klassiske forvandlingsskuespiller i tråd med traditionen; hans fantasifulde Mefistofeles i