Sigurd 1. Jorsalfar
Sigurd 1. Jorsalfar, 1090-1130, norsk konge. Sigurd var søn af Magnus 3. Barfod og blev efter faderens død 1103 kåret til konge sammen med sine halvbrødre Øystein 1. og Olav Magnusson. I 1108 drog han på korstog til Det
Sigurd 1. Jorsalfar, 1090-1130, norsk konge. Sigurd var søn af Magnus 3. Barfod og blev efter faderens død 1103 kåret til konge sammen med sine halvbrødre Øystein 1. og Olav Magnusson. I 1108 drog han på korstog til Det
1., Øystein 1. Magnusson, ca. 1088-29.8.1123, norsk konge, søn af Magnus 3. Barfod. Øystein overtog i 1103 den norske trone sammen med sine halvbrødre Sigurd 1. Jorsalfar og Olav Magnusson. Trøndelag var Øysteins rige, men under Sigurds korstog til
1. den Stores mor. Hun ægtede først den norske kong Sigurd 1. Jorsalfar, med hvem hun fik datteren Kristen, som siden blev gift med den norske stormand Erling Skakke. Deres søn Magnus Erlingsson blev som femårig valgt som Norges konge
1. meget af sin prestige og storpolitiske betydning. Det rige Konstantinopel havde stadig en stor tiltrækningskraft og blev bl.a. besøgt af den danske kong Erik 1. Ejegod i 1103 og den norske kong Sigurd 1. Jorsalfar i 1111. Fremgangen kulminerede
1. Ejegod fra Danmark i 1103 (skildret hos Saxo Grammaticus) og derefter Sigurd 1. Jorsalfar fra Norge i 1111 (skildret hos Snorri Sturluson). Alexios var far til historikeren Anna Komnena, hvis værk er en vigtig kilde til hans regeringstid. Alexios
1. Haraldsson Krokrygs mest ansete mænd, og kongen sørgede for, at han blev fornemt gift med Kristin (ca. 1125-78), datter af kong Sigurd 1. Jorsalfar. Under et korstog til Jerusalem sammen med jarl Ragnvald Kale fra Orkneyøerne fik Erling
Sigurd 1. Jorsalfar og blev ved hans død i 1130 konge med sin farbror Harald 4. Gille som samkonge, snart modkonge. De to mødtes 1134 i Slaget ved Fyrileif (nuv. Färlev i Bohuslän), som Magnus vandt, og igen i 1135 i
af Knud 2. den Stores frille Ælgifu og sønnen Svend Alfivasen, da de var regenter i Norge. Alfivalovene blev først afskaffet af Sigurd 1. Jorsalfar og hans brødre i begyndelsen af 1100-tallet. Læs mere i Den Store Danske vikingetiden
Sigurd 1. Jorsalfar. Straks efter Inge 1. Haraldssons fald i 1161 blev Magnus valgt til konge som udtryk for faderens ambition. Magnus var den eneste ægtefødte blandt kongsemnerne og dattersøn af en konge, hvilket sikrede kirkens sympati for valget og
Sigurd 1. Jorsalfar fik han jarlenavn og den halvdel af Orkneyøerne, som hans morbror havde haft. Fra 1136 var han enehersker over øerne, indtil han i 1139 tog den femårige Harald Maddadsson til medjarl og blev hans formynder. Ragnvald ledede