de sjællandske landskabslove
De sjællandske love, se Valdemars Sjællandske Lov og Eriks Sjællandske Lov.
De sjællandske love, se Valdemars Sjællandske Lov og Eriks Sjællandske Lov.
sjællandske landskabslove synes at vise, at Eriks Sjællandske Lov, som er den mest omfangsrige af de danske landskabslove, har været tænkt som et supplement til Valdemars Sjællandske Lov. Eriks Sjællandske Lov blev trykt i 1505 og bevarede sin gyldighed, indtil
sjællandske landskabslove synes at vise, at Eriks Sjællandske Lov, som er den mest omfangsrige af de danske landskabslove, har været tænkt som et supplement til Valdemars Sjællandske Lov. Valdemars Sjællandske Lov gik af brug i slutningen af middelalderen, mens Eriks
sjællandske landskab, der ikke altid var i overensstemmelse med den topografiske virkelighed, fx Åben egn i det nordlige Sjælland (1842) og En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Isefjorden (1842-1843, begge Statens Museum for Kunst). Han malede dog også
sjællandske landskab. Fra rejser og ophold i udlandet, især Italien (1844-57 og 1866-68), stammer talrige landskaber og prospekter. I Rom var hans nærmeste kunstnervenner J.A. Jerichau, J.Th. Lundbye og Lorenz Frølich, der som han videreførte guldalderens idealer og
landskabslove: Valdemars Sjællandske Lov formentlig nedskrevet i 1220'erne og Eriks Sjællandske Lov, der i den udgave, der er overleveret, er yngre end 1241. Lovenes tilblivelse kendes ikke, men de er sandsynligvis resultater af forhandlinger mellem landsting, kirke og konge
landskabslovene (Jyske Lov (1241), Sjællandske Lov, Skånske Lov), der også har betydning som kulturhistoriske kilder. Folkeviser (ballader) er den litterære hovedgenre i den folkesproglige middelalderlitteratur. Fra selve middelalderen findes kun få og spredte vidnesbyrd om folkeviserne, men de blev allerede
sjællandsk og et skånsk retsområde med hvert sit retsgrundlag i form af landskabslovene, selvom den stadige strøm af landsdækkende rigslove (se rigslovgivning) især fra tiden efter Reformationen havde bidraget til at udjævne forskellene i de regionale lov. Tilblivelseshistorie Danske Lovs
landskabslove skulle afgøres af samfrænder, omfattede dels skifte mellem helsøskende og forskellige søskendekuld, dels sager angående en persons arveberettigelse. Efter sjællandske og skånske kirkelov (se kirkelove) skulle samfrænder træffe afgørelse i sager, hvor der var spørgsmål om, hvorvidt en mand
landskabslove, og lagde grunden til den retlige orden, der findes i disse. De sjællandske love indkopierede dele af Skånske Lov, og i Skånske Lov forklares en del af de retlige grundfigurer, som genfindes i Jyske Lov. Tilkomsten af Skånske Lov