skik og brug
Skik og brug, sæd og skik, takt og tone, forskellige former for færdigheder, erfaringer og normer, som et menneske mere eller mindre bevidst tilegner sig i løbet af et liv, og som er med til at styre dets adfærd. Traditioner
Skik og brug, sæd og skik, takt og tone, forskellige former for færdigheder, erfaringer og normer, som et menneske mere eller mindre bevidst tilegner sig i løbet af et liv, og som er med til at styre dets adfærd. Traditioner
skik-reglerne er offentligretlige regler. Et forsikringsselskabs overtrædelse af reglerne om god skik indebærer således ikke uden videre, at den konkrete forsikringsaftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren er ugyldig og dermed kan tilsidesættes. Manglende overholdelse af god skik-reglerne vil dog
skik, konvention, sædvane, det, som man plejer at gøre i bestemte sammenhænge; det, som er i overensstemmelse med moralens krav og almindelig sædelighed, og det, som ud fra almindeligt antagne regler for adfærd, skikkene, er passende i bredere forstand. Se
skik, der i Centraleuropa har holdt sig helt op til nutiden. Hjemmet kunne undertiden udsmykkes med sort tyl. Til sørgestand hørte som nævnt en passende opførsel, og det var ikke velset at danse, gå i teateret eller til fest. Den
God markedsføringsskik er en norm eller retlig standard, som i dag er udtrykt i Markedsføringslovens § 3, hvorefter alle erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik. Herudover indeholder markedsføringsloven en række bestemmelser med et særligt sigte eller fokus, eksempelvis at beskytte forbrugere og
skik at bede bordbøn forud for måltidet og takke Gud for det daglige brød. I tider med materiel velstand fortoner en sådan skik sig, og den lever i dag stort set kun videre i mere snævre, religiøse kredse. Til almindelig
skik i de mediterrane oldtidskulturer at foretage blodofringer til ære for guderne og afdøde personer. Denne rituelle praksis blev udsat for kritik i aksetiden, hvor nogle præsteskaber og filosoffer begyndte at fokusere på moralske forskrifter frem for rituelle bønfaldelser og
skik at markere en dekoration vha. et smalt bånd eller en roset i knaphullet. Et smalt bånd markerer den laveste riddergrad eller en medalje. For en ridder af 1. grad knyttes ordensbåndet som en lille roset. Den kan suppleres med
skik at stille en lukket ligkiste offentligt til skue på en forhøjning i nogle dage inden begravelsen, flankeret af en æresvagt. Skikken bruges normalt kun for fyrstelige personer og statsoverhoveder. I Danmark blev den indført ved enevældens bisættelsesceremonier efter fransk
skik at afslutte med noget sødt. Det, der serveredes til sidst, var ofte retter, der krævede meget arbejde og derfor blev opfattet som fine. Det kunne være fornem konfekt bestående af frugt, kogt længe i sukker eller honning, en sød