Skopun
Skopun, færøsk bygd og kommune på den nordlige del af Sandoy; 465 indb. (2012). Mod vest er der stejlkyst med 200-300 m høje fuglefjelde, mens bygden Skopun ligger ved en lille nordøstvendt bugt, som trinvis er blevet udbygget til
Skopun, færøsk bygd og kommune på den nordlige del af Sandoy; 465 indb. (2012). Mod vest er der stejlkyst med 200-300 m høje fuglefjelde, mens bygden Skopun ligger ved en lille nordøstvendt bugt, som trinvis er blevet udbygget til
(Trap Færøerne)
Skopun er en nybyggerbygd, grundlagt i 1833, som i dag har 454 indbyggere. Den er anlagt i Sandurs udmark og har ingen rettigheder i udmark eller indmark. De opdyrkede arealer i og omkring bygden har ikke noget marketal, men er
Skopun. Vejen mellem Húsavík og Dal går gennem stejlt og vanskeligt terræn, og en tunnel planlægges til dens afløsning. I bygden er der fundet ruiner og gårdanlæg fra 1300-t.; de stammer fra Husfruen i Húsavík, som kendes fra både
Skopun på Sandoy. Historie Kirkjubøur var i middelalderen Færøernes kirkelige centrum, hvor bispen havde sin gård og sine kirker. Dele af gården er bevaret. Dens centrale del bestod af to parallelt placerede, lange bygninger i murværk og træ, som afgrænsede
Skopun og Sandur er der bygget havneanlæg, og her ligger øens fiskeindustrier. Fra de to havne er der skibsforbindelse til hhv. Streymoy og Skúvoy. Der foregår undersøgelser med henblik på at bygge en ca. 12 km lang tunnel fra nordspidsen
(Trap Færøerne)
Skopun, en udflytterbygd grundlagt i 1833 på Sandurs marketalsjord. Disse bygder udgør Sandoyar Sýsla og præstegældet Sandoyar Prestagjald. De tre øer udgør fem selvstændige kommuner: Skopunar Kommuna, Skálavíkar Kommuna, Sands Kommuna, Húsavíkar Kommuna, der omfatter Skarvanes og Dalur, og Skúvoyar
(Trap Færøerne)
Skopun. Beboerne i de øvrige kommuner har ved en kommunal fællesaftale adgang til disse institutioner. Videre læsning Læs mere om Sandoy – Ø Læs også om Dalur – Bygd Húsavík – Bygd Skarvanes – Bygd Skopun – Bygd Skálavík – Bygd Se alle artikler om Øerne
(Dansk Biografisk Leksikon)
Skopun, 1953, gavlrelief på skolen i Torshavn, Søgumadurin, 1957, monument i Vestmanna, Utrodramadurin, 1961, figurgruppe ved Föroya Sparikassi, Maður og kona. 1972, udvendigt relief til skolen i Gøta, Gøtu-Trondur, 1977 samt statue af digteren Jákup Dahl i Wágur 1978. K.s
(Dansk Biografisk Leksikon)
Skopun, død i Torshavn, begravet i Tvøroyri. D. tog lærereksamen fra Færøernes seminarium 1920 og var først lærer i Sumba, siden i Trongisvågur, og derefter i Tvøroyri hvor han forblev til sin afgang. Han var en aktiv personlighed og kom
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Skopun og var tredje generation efter de første, der bosatte sig i fiskerbygden. 1887 tog hun lærereksamen fra Færøernes Seminarium i Tórshavn, der var oprettet i 1870 i forbindelse med, at man reorganiserede skolevæsenet på øerne. Seminariet optog de første