Skraberen
Skraberen, skulptur af den græske billedhugger Lysippos, se Apoxyomenos.
Skraberen, skulptur af den græske billedhugger Lysippos, se Apoxyomenos.
Skraberen, er en antik græsk statue af en atlet, som skraber støv og olie af sig efter en sportsudøvelse. Statuen er et af billedhuggeren Lysippos' hovedværker, udført ca. 340-320 f.v.t.; den bedst bevarede romerske kopi blev fundet 1849 i
skraberen. Lyden frembringes ved, at skraberen føres hen over filen, hvorved vingen kommer i vibrationer. Hos markgræshopper sidder filen oftest på indersiden af baglåret, og skraberen sidder på en ribbe på ydersiden af forvingen; hos nogle arter er det dog
i istidens sidste kuldeperiode, yngre dryas, ca. 11000-9300 f.Kr. Af flintredskaber anvendtes små skafttungepile, skrabere og stikler. Af rentak forarbejdedes harpuner og slagvåben. Den første danske boplads, der tilhører Ahrensburg-kulturen, blev udgravet 1990-91 ved Sølbjerg på Lolland.
sydvest for Toulouse i Sydfrankrig. Redskaberne er flækker med kraftig kanthugning, kølformede skrabere og benspidser. Fund fra Cro-Magnon har givet navn til den tids mennesketype, der skabte den ældste kendte kunst i Europa: statuetter, stenrelieffer og hulemalerier med dyremotiver.
skrabere blev tilvirket af flint, kvarts eller kvartsit. I Koonaldahulen i Sydaustralien udnyttede man flintbrud for 20.000 år siden. Slebne stenøkser, der hører til de ældste i verden, blev anvendt for 22.000-18.000 år siden. Befolkningen, aboriginere, levede som jægere
skrabere blev tilvirket af flint, kvarts eller kvartsit. I Koonaldahulen i Sydaustralien udnyttede man flintbrud for 20.000 år siden. Slebne stenøkser, der hører til de ældste i verden, blev anvendt for 22.000-18.000 år siden. Befolkningen, aboriginere, levede som jægere
skrabere af flint, som stammer fra 4000-3000-t. f.Kr., da man ernærede sig ved jagt, fiskeri og mod slutningen af perioden tillige ved gedehold. En 20 hektar stor højning på nordkysten dækker over ruinerne af Bahrains oldtidshovedstad, som har
skrabere til østers- og muslingefangst. De vigtigste fiskerihavne (2013) er Skagen, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals. Over 80 % af fangsterne kommer fra Nordsøen og Skagerrak. Bruttoindtjeningen i fiskeriet var i 2013 3,0 mia. kr. Langt den største del af den
skrabere, fx snegle, som rasper algeceller, der vokser på sten og planter. Mange krebsdyr og muslinger filtrerer mikroskopiske planktonalger fra vandet. Minerende dyr, bl.a. bille- og fluelarver, æder de indre, bløde og saftige dele af blade, mens fx termitter og