Slavekysten
Slavekysten, kolonitidens navn på den del af Vestafrikas kyst, der ligger mellem floderne Volta og Niger, dvs. i det nuværende Ghana, Togo, Benin og Nigeria. En meget stor del af de slaver, der frem til 1870 blev udskibet fra Vestafrika
Slavekysten, kolonitidens navn på den del af Vestafrikas kyst, der ligger mellem floderne Volta og Niger, dvs. i det nuværende Ghana, Togo, Benin og Nigeria. En meget stor del af de slaver, der frem til 1870 blev udskibet fra Vestafrika
Slavekysten. I 1892 blev byen erobret af franske tropper under deres indtagelse af Dahomey, som herefter indgik i et fransk protektorat, senere fransk koloni, under navnet Dahomey. I Abomey findes stadig det kongelige paladsområde og kongegrave bevaret fra tiden før
strækker sig fra Voltaflodens munding i Ghana til Nigerflodens delta i Nigeria. Kysten kaldtes tidligere for Slavekysten; herfra udskibedes en stor del af slaverne i den store transatlantiske slavehandel. I bugten foregår en del offshore-olieproduktion, især ud for Nigerdeltaet.
Slavekysten. Trods protester og modstand fra lokale konger gjorde Frankrig i 1892 Dahomey til et protektorat. I 1894 ændrede Dahomey status til koloni, og året efter blev det indlemmet i Fransk Vestafrika. Dahomey grænsede op til det tyske Togoland og
Slavekystens bagland. Dahomeys fjerde konge, Agaja (ca. 1715-40), erobrede i 1720'erne kyststaterne Allada og Whydah. Herved opnåede Dahomey lokalt overherredømme, men måtte efter flere invasioner fra Oyoimperiet i det vestlige Nigeria anerkende tributpligt indtil 1823. I 1700-t
ved Guineabugten. De europæiske handelskompagnier gav i 1600- og 1700-t. de afrikanske kystområder navn efter deres produkter. Elfenbenskysten svarer nogenlunde til kysten i det nuværende land af samme navn; vest herfor lå Peberkysten og mod øst Guld- og Slavekysten.
og Nedre Guinea fra Gabon til det sydlige Angola. Guineakystens samfund har siden midten af 1400-t. været i kontakt med europæiske handelsfolk, som opdelte den øvre kyststrækning efter de vigtigste eksportprodukter; vestfra: Peberkysten, Elfenbenskysten (eller Tandkysten), Guldkysten og Slavekysten.
forskellige dele af Guineakysten fik af de europæiske handelskompagnier navn efter deres vigtigste handelsvarer, fx Elfenbenskysten, Guldkysten og Slavekysten. Malaguettepeberkornet, også kaldet paradiskorn, kommer fra planten Aframomum melegueta, og det var en vigtig handelsvare, der brugtes som krydderi og lægeplante.
Slavekysten spillede området en vigtig rolle i de følgende århundreders transatlantiske slavehandel. Den vigtigste udskibningshavn på Togokysten var Petit Popo (nuv. Aného). I 1847 kom de første tyske missionærer til eweområdet, og tyske handelsfolk slog sig ned i Aného, hvorfra
(Dansk Biografisk Leksikon)
Slavekysten. Forældre: kaptajn Jens Jørgensen (Mørch) (ca. 1670-1758) og Anna Marie Andersdatter (død 1730). Gift 1. gang 10.10.1753 med Helena Mogensdatter Råbe, født 26.8.1729, død 24.10. 1763 i København, datter af kaptajn Mogens Råbe. Gift 2. gang 19. 8.1767 i