Snoegen
Snoegen, 600-700 år gammelt, nu udgået egetræ i Nordskoven i Horns Herred, se Kongeegen. Træet brækkede omkring 1830, men resterne døde først i 1991.
Snoegen, 600-700 år gammelt, nu udgået egetræ i Nordskoven i Horns Herred, se Kongeegen. Træet brækkede omkring 1830, men resterne døde først i 1991.
i 1981), Snoegen (døde i 1991) og Kongeegen, der stadig lever og antagelig er et sted mellem 1400 og 1900 år gammel. Skoven er meget varieret mht. træarter, terræn og dyreliv, især insekter og fugle. Skoven og strandengene er EU-fuglebeskyttelsesområde.
efter, ses på et maleri af P.C. Skovgaard fra 1843. Snoegen med navn efter dens snoede vækst døde i 1991. Kun dens monumentale skelet står tilbage. Dens omkreds var 8,7 m og højden 15 m, alderen 600-700 år.
er fredet (1998). Yndede turistmål er de 600-1900 år gamle kæmpeege, Storkeegen, Snoegen og Kongeegen, hvoraf kun sidstnævnte stadig er i live. Skoven er med sine talrige gamle træer hjemsted for mange hulrugende fugle, fx sortspætte, samt mange insektarter.
(Trap Danmark)
Snoegen, Storkeegen og Kongeegen. Kun Kongeegen er stadig i live, og med en alder på 1.400‑1.900 år er den en af Nordeuropas ældste ege. Læs videre om Frederikssund Kommunes klima Frederikssund Kommunes geologi Frederikssund Kommunes landskaber Skove i Frederikssund
(Trap Danmark)
Snoegen, Storkeegen og Kongeegen. Med en alder på 1.400‑1.900 år er Kongeegen en af Nordeuropas ældste ege og den eneste af de tre, som stadig er i live. Resterne af de to andre kan stadig ses i skoven, hvor
(Dansk Biografisk Leksikon)
Snoegen, samt et stykke urørt skov, den såkaldte urskov. Desuden bevarede han adskillige helt eller delvis bevoksede mose- og engområder. I en populær artikel har han givet et smukt billede af Nordskoven og antydet hvorledes han søgte at bevare dens
(Naturen i Danmark)
Snoegen i Jægerspris Nordskov. Rosa fedtporesvamp er knyttet til gamle levende og nyligt døde bøge. Artens tyngdepunkt på globalt plan synes at være det østlige Danmark, hvor den aktuelt kendes fra ca. 30 skove – flest i kongernes gamle lyst- og