Snorres Edda
Snorres Edda er et islandsk værk tilskrevet Snorri Sturluson. Læs mere i Den store Danske eddadigtning
Snorres Edda er et islandsk værk tilskrevet Snorri Sturluson. Læs mere i Den store Danske eddadigtning
(Nordisk Mytologi)
Snorres Edda, Snorra-Edda, Den Yngre Edda, Prosa-Edda, prosaværk med genfortællinger af de nordiske myter og en håndbog i skjaldedigtningen, skrevet ca. 1220 af den islandske forfatter Snorre (Snorri) Sturluson. Værket er ved siden af eddadigtene (også kaldt Den
Edda ("Snorres Edda"). Desuden har mange i nyere tid anset Snorre for også at være forfatteren til Egil Skallagrímssons saga. Hans sagaer betegner kulminationen af den islandske middelalderlige historieskrivning, både i kraft af deres klassiske sagastil og af den historieopfattelse
Edda (1200-t.), dels i håndskriftet Hauksbók (1300-t.); nogle strofer findes desuden i Snorres Edda. Det er et åbent spørgsmål, om de forskellige versioner går tilbage til samme skrevne digt, eller om de beror på indbyrdes uafhængige optegnelser af
edda er af ukendt oprindelse og næppe identisk med edda 'oldemoder'. Flere etymologier er foreslået, men ingen helt overbevisende. I middelalderen blev ordet brugt om Snorri Sturlusons poetik (Snorres Edda, ca. 1225); i 1600-t. fablede de islandske humanister om
Snorres Edda fra 1200-tallets begyndelse). Da Odin havde bosat sig i Odense, sendte han Gefion ud for at lede efter land. Hun kom til kong Gylfe i Sverige, der gav hende løfte om så meget land, som hun kunne
det, hvis en kvinde elsker en mand). I Snorres Edda og andre middelalderlige afhandlinger om norrøn poesi skelnes der mellem et stort antal norrøne versmål, men de fleste kan opfattes som mere eller mindre rendyrkede varianter af de her omtalte.
hunkønsform af aser. Det er i den nordiske mytologi de gudinder, der hører til asernes slægt. I Snorres Edda er 14 asynjer nævnt ved navn, heriblandt Frigg, Freja og Gefion. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
Snorres Edda nærede jætten Ymer med sin mælk, og som slikkede Bure frem af de salte sten. Bure blev stamfader til aserne og dermed til Odin. Motivet er i dansk kunst brugt af bl.a. Nicolai Abildgaard i maleriet Ymer dier
på regnbuen, der opfattes som gudernes vej fra Asgård til Midgård, fra himlen til Jorden. I Snorres Edda berettes, at guden Heimdal vogter Bifrost mod jætterne. Regnbuebroen brister ved Ragnarok. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi