Sods
Sods, se Sort Sol.
Sods, se Sort Sol.
soda efter ammoniak-soda-metoden, opfundet af E. Solvay. Den ældste kilde var naturlige forekomster i Egypten, men megen soda blev også fremstillet ved udludning af tangaske, hvor især den spanske barilla var vigtig. Pga. sodas store betydning udskrev det
Sod fra stearinlys De fleste kender sod som den sorte røgfane fra et netop slukket stearinlys. Et tændt stearinlys udleder partikler i form af både uforbrændt fordampet materiale og ufuldstændigt forbrændt materiale i form af sod. Når lyset slukkes bliver
sod fra dårlig forbrænding af fx fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Vi kender bl.a. sod som den sorte fane fra et netop slukket stearinlys. Sod optræder i atmosfæren som sortfarvede, luftbårne partikler eller partikelbestanddele og kan transporteres over
soda (natriumcarbonat) af kogsalt (natriumklorid) og kalk (calciumcarbonat). I 1865 indrettede han ved Charleroi i Belgien den første fabrik, og på verdensudstillingen i Paris i 1867 udstillede han soda, som han havde fremstillet. I 1874 åbnedes den første britiske sodafabrik
Kaustisk soda, ætsnatron, natronlud, natriumhydroxid, stærk og meget ætsende base. Kaustisk soda forekommer som små perler, der kan opløses i vand og anvendes til bl.a. rensning af afløb og afsyring af møbler. Se også natrium (forbindelser).
soda (natriumcarbonat), som vandt almindelig indpas i 1800-t. Soda blev efterhånden suppleret med vandglas (natriummetasilikat), og det første flerkomponentvaskemiddel bestående af sæbe, soda og vandglas blev introduceret i 1878 af firmaet Henkel under navnet blegesoda. Soda (og vandglas) bidrager
soda, natriumcarbonat, Na2CO3, fx ved Solvay-metoden (se soda). Soda udvindes endvidere fra såkaldte natronsøer, blandt andet i Egypten. Natriumhydrogencarbonat, NaHCO3, i daglig tale kaldet natron og tidligere også tvekulsurt natron, er et mellemprodukt i Solvay-metoden. Det er et
soda, natriumcarbonat, Na2CO3∙10H2O, der også fremstilles industrielt ved Solvay-metoden, se soda. Halogenforbindelser. Carbon danner forbindelser med halogenerne fluor, F, klor, Cl, brom, Br og jod, I. Der findes dels forbindelser af typen CX4, hvor X er et af
er en stærk, voldsomt ætsende base.