Solon
Solon, ca. 630-ca. 560 f.Kr., athensk digter og statsmand, kendt som en af de syv vise. I 594/93 f.Kr. valgtes Solon til archont, og i sin embedsperiode fik han særlige beføjelser til at mægle i striden mellem rige og
Solon, ca. 630-ca. 560 f.Kr., athensk digter og statsmand, kendt som en af de syv vise. I 594/93 f.Kr. valgtes Solon til archont, og i sin embedsperiode fik han særlige beføjelser til at mægle i striden mellem rige og
er et tungusisk sprog, der tales af ca. 27.000 evenker i Østrusland, Kina og Mongoliet.
Solons love fra 594 f.v.t., der var blevet revideret og nykodificeret i 403 f.v.t. Folkedomstolen (dikasterion) Folkedomstolen (dikasterion) indkaldtes ca. 200 dage om året. På en retsdag blev der om morgenen blandt de 6000 edsvorne ved lodtrækning udtaget fx 2000 nævninger
Solons reformer. Han lod Solons forfatning og love bestå uændret, men sørgede for, at det var hans egne folk (slægtninge og venner), der blev valgt til statens øverste embeder, specielt til archontembedet. Retsordenen i Attika blev håndhævet ved udsendelsen af
med Das Mass der Epoche (1993) samt skrevet om fredsbevægelsen i 1980'erne, bl.a. i Variationen über die Friedensbewegung der achtziger Jahre (1989). Senere har han skrevet om Solons retsfilosofi i Solon von Athen und die Entdeckung des Rechts (2009).
Solons tid — ca. 600 f.v.t. — blev det bestemt, at området skulle reserveres til byens hovedtorv. Det blev forbudt at begrave folk på stedet, private huse blev revet ned, og i de følgende årtier blev de første offentlige bygninger anlagt på
Anadasmos ges, oldgræsk udtryk for nyfordeling af jord, et krav, som ofte blev fremført af de fattige borgere, og som undertiden blev gennemført især i demokratisk styrede bystater. I Athen blev kravet afvist af Solon og aldrig rejst igen.
Solon fra Athen) eller "Kend dig selv" (Thales fra Milet); med tiden voksede antallet af deres sentenser. Foruden de to omtalte omfatter de syv vise normalt: Chilon fra Sparta, Pittakos fra Mytilene, Bias fra Priene, Kleobulos fra Lindos og Periander
Solons love, men med visse revisioner gjaldt Drakons drabslov stadig i klassisk tid, og ved lovrevisionen i 410-399 f.Kr. blev den indskrevet på en marmorstele, der stadig er delvis bevaret. Drakons navn var især knyttet til de straffelove, som
førstepriser med de syv. Han angreb både politikere og kulturpersonligheder ligesom Aristofanes, der anklagede ham for at have plagieret Ridderne. Bedst kendt er Demerne, hvori Solon, Miltiades, Aristides og Perikles hentes op fra underverdenen for at dømme den sørgelige nutid.