Sortedamssøen
Sortedamssøen, den nordligste af Søerne i København. Navnet kendes fra 1619 og hentyder muligvis til mørkt, mudret vand. Sortedamssøen blev i 1878 delt i to af Fredensbro.
Sortedamssøen, den nordligste af Søerne i København. Navnet kendes fra 1619 og hentyder muligvis til mørkt, mudret vand. Sortedamssøen blev i 1878 delt i to af Fredensbro.
Sortedamssøen, hvor Christen også fik bolig og atelier. Til salens udsmykning udførte han et par år senere Natten og Dagen (Davids Samling) efter Thorvaldsens relieffer samt to udsigter fra Frederiksborg Slot (Kunstindustrimuseet). Selve slottet malede han de følgende år en
Sortedamssøen mod Nørrebro fra 1838, hvor søens vand er blevet rødt, da den berlinerblå, der var blandet med et rødt pigment, falmede, så kun den røde i dag er synlig. Himlen er i dag også blegere end den knaldblå sommerhimmel
omkring 1647, udgår fra Kongens Nytorv og løb forbi Kongens Have og Rosenborg. I 1870 blev den forlænget til Sortedamssøen. Gadestrækningen hed oprindelig Ny Kongensgade; det nuværende navn henviser til kongetitlen "de goters og venders konge". Parellelt med Gothersgade løber Vendersgade.
Sortedamssøen i København. Inspireret af embedslægen F.F. Ulriks (1818-1917) oplysningsarbejde på arbejdspladsen om boligen stiftede Burmeister & Wains arbejdere 1865 en byggeforening og opførte 1873-89 Kartoffelrækkerne med Frederik Bøttger som arkitekt. Lys, luft og moderne installationer var væsentlige
Sortedamssøen (maleri af Christen Købke) Støvkornenes dans i solstrålerne (maleri af Vilhelm Hammershøi) Sommerdag ved Roskilde Fjord (maleri af L.A. Ring) Det Store Relief (relief af J.F. Willumsen) Stående kvinde (statue i træ af Astrid Noack) Stalingrad (maleri af Asger
Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens Sø, længere ude et andet, som fra Damhussøen går via Lersøparken til Tuborg Havn. Ladegårdsåen og Harrestrup Å afvander disse dale (nu helt overvejende i rør) mod sydøst til Øresund. De kystnære dele af byen
den rene Damhussø og de indre søer (Skt. Jørgens Sø, Peblinge- og Sortedamssøen) samt Amager Fælled. København vil i samarbejde med organisationer og virksomheder markedsføre byen og Øresundsregionen som "Europas Miljøhovedstad" og derved øge kendskabet til de mange miljøbaserede initiativer.
Sortedamssøens østende og Skt. Jørgens Søs sydende skabte søerne. I midten af 1500-tallet var middelalderfæstningen overalt blevet beklædt med en høj mur af teglsten og forstærket med et antal murede tårne, heriblandt Jarmers Tårn, hvis ruin på hjørnet af
påbegyndt 1858. Bortset fra kompakt etagebyggeri nord for Sortedamssøen forblev Østerbro efter 1890 en forholdsvis åben blanding af kvarterer med herskabelige eller mindre lejligheder, byggeforeningshuse, hospitaler, kaserner og parker. Efter 1920 bredte store, åbne boligkarréer sig på det nordlige Østerbro.