struktur – i bygningsværk eller konstruktion
En struktur er en del af et bygningsværk eller en konstruktion. Dele, der bærer konstruktionens vægt, fx søjler eller vægge, kaldes bærende strukturer.
En struktur er en del af et bygningsværk eller en konstruktion. Dele, der bærer konstruktionens vægt, fx søjler eller vægge, kaldes bærende strukturer.
Struktur, (af lat. structura 'sammenføjning, bygning', afledn. af struere 'stable, opføre, ordne'), de indbyrdes sammenhænge og relationer, der findes mellem delene i en helhed. Helheden benævnes ofte et system; strukturen beskriver dermed den måde, systemet er opbygget af sine delelementer
struktur Man skelner mellem proteiners primære, sekundære, tertiære og kvaternære struktur. Aminosyrernes rækkefølge i polypeptidkæden og den kemiske struktur af de enkelte aminosyrer bestemmer tilsammen proteinets fysiske og kemiske egenskaber. Rækkefølgen af aminosyrer i proteinet betegnes den primære struktur. Den
struktur, de har fra stålværket, dog med lokale variationer, bl.a. ved svejsninger. Maskinstål og værktøjsstål vil normalt få strukturen ændret flere gange under emnefremstillingen, og det færdige produkt får ofte en nøje specificeret struktur ved kolddeformation, hærdning, sejhærdning eller anden
strukturer. Læren om vævenes mikroskopiske struktur betegnes histologi, strukturen af de enkelte celler og deres bestanddele omfattes af cytologien. Sammenhængen mellem struktur og funktion i vævene og i cellerne omfattes af vævs- hhv. cellebiologien. I den komparative (sammenlignende) anatomi studeres
struktur kulminerede i 1953, da James D. Watson og Francis Crick foreslog DNA-dobbeltspiral-strukturen på grundlag af tidligere kemiske og fysiske undersøgelser og i høj grad på basis af røntgenkrystallografiske undersøgelser udført af Rosalind Franklin og Maurice Wilkins. DNA
struktur, samspil og vekselvirkning med den øvrige natur. Biologien udgør en bred vifte af fagområder, der i 1900-t. blev stadig mere specialiserede med dannelsen af nye faggrene, fx biokemi, molekylærbiologi og immunologi. Samtidig er der sket en større integrering
strukturer fundet og beskrevet, uden at man med det samme har kunnet forklare deres funktion. Desuden er det forhold, at "struktur x tjener til funktion y", ikke det samme som, at "struktur x tjener bedst til funktion y". I evolutionsteorien
struktur af op- og nedadgående væskestrømninger. Dissipative strukturer kan også dannes under forløbet af visse kemiske reaktioner, hvor vekselvirkning mellem reaktion og diffusion frembringer koncentrationsvariationer i form af cirkel- eller spiralbølger. Dissipative strukturer er vigtige for biologisk vækst og formdannelse
struktur. Moderne transmissions- eller scanning-elektronmikroskoper giver atomar opløsning og et bredt område af forstørrelser i undersøgelser af strukturer og lokale kemiske sammensætninger i materialers indre eller på deres grænseflader. Med rastertunnelmikroskoper, som blev opfundet i begyndelsen af 1980'erne