Styrelsesloven
Styrelsesloven, se universitet (styrelse).
Styrelsesloven, se universitet (styrelse).
Styrelsesloven I 1970 indførtes en styrelseslov for universiteterne i København, Odense og Århus; den blev i 1973 overført til næsten alle landets øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Styrelsesloven var vidtrækkende — og internationalt enestående — i kraft af sin konsekvente decentralisering og en udstrakt
styrelseslov. Hovedprincipperne i loven var for det første, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat er både primær- og amtskommune. For det andet bevaredes den hidtidige magistratsordning, hvorved København fortsat skulle styres af to organer, hvor borgerrepræsentationen var
styrelseslov (1970). Det skete i forbindelse med Kommunalreformen, der reducerede antallet af kommuner fra 1386 til 275. 1971-73 gennemførtes en reform af dagpengeordningen ved sygdom og en sygesikringslov, der afskaffede sygekasserne og gjorde sygesikringen skattefinansieret. Reformerne på social- og
styrelseslov ved at være for passive over for Brixtofte; retten fandt ikke, at de havde ansvar for sagen. Derimod blev direktør i Farum Kommune Leif Frimand i juni 2007 idømt et år og tre måneders betinget fængsel for, at han
i spidsen for reformer inden for det meste af uddannelsessystemet. Mest vidtgående var Styrelsesloven af 1970 for universiteterne og de højere læreanstalter. Den demokratiserede universiteterne og afskaffede professorvældet, men blev ikke desto mindre mødt med voldsom kritik, bl.a. fra studenterside.
styrelseslov for institutionen. Det beskæftiger sig primært med grønlandske og arktiske forhold, men også med det nordatlantiske område i bredere forstand. Ilisimatusarfik havde i 2015 ca. 600 studerende og 140 ansatte fordelt på Institut for Læring, Institut for Sygepleje og
Styrelsesloven fra 1970/73 definerede instituttet som det laveste af de op til tre organisatoriske niveauer på universiteterne og fastsatte en række bestemmelser om oprettelse og nedlæggelse af institutter samt om deres funktion og ledelse. Herefter er et institut rammen om
styrelsesloven med navnet Institut for Mejeriforskning blev samtidig i 1991 oprettet ved nedlægning af Statens Mejeriforsøg. Det virkede indtil 1995, hvorefter dets aktiviteter indgik i MLI. MLI indgik som en bærende partner i Levnedsmiddelcenteret, LMC, i dets funktionsperiode fra 1992 til
styrelseslov og fungerede i perioden 1991-1995 ledet af Qvist. Qvists forskning foregik i stigende grad i samarbejde med mejeri- og fødevareindustrien, og Qvist skiftede gradvis sin ansættelse ved Københavns Universitet ud med ansættelser som forsker ved Danisco og Chr