Svans
Svans, (ty. Schwansen), frugtbar halvø på Sydslesvigs østkyst mellem Slien og Eckernförde Bucht, i vikingetiden afgrænset i syd af Dannevirkes Østervold. I Kong Valdemars Jordebog nævnes 1231 Svansø. Halvøen var i middelalderen rig på krongods og gejstligt og adeligt gods.