synd
synden en magt, der uforklarligt er kommet ind i verden, bemægtiger sig mennesket og perverterer dets gudsforhold, sådan at det begår synd. Kristent forstået er menneskets synd derfor primært en mangel på gudsfrygt og på tro på og tillid til
synden en magt, der uforklarligt er kommet ind i verden, bemægtiger sig mennesket og perverterer dets gudsforhold, sådan at det begår synd. Kristent forstået er menneskets synd derfor primært en mangel på gudsfrygt og på tro på og tillid til
syndens herredømme, dvs. at mennesket ikke først bliver synder ved en syndig handling, men synder, fordi det som person allerede er syndigt. Syndens herredømme gør sig i det enkelte menneske gældende ved, at viljen er bundet til det onde (Rom
synden, nemlig troen på den guddommelige nåde, i kraft af hvilken mennesket påny kan erhverve sig friheden. I lyset heraf kan Kierkegaard beskrive forskellige former for angst, alt efter hvorledes det syndige menneske forholder sig til synden og muligheden for
synder, når det synder, for Gud, hvis forudviden ikke kan tage fejl, forudså nemlig, at det ikke var skæbnen eller tilfældigheden, men mennesket selv, der ville synde. Hvis mennesket ikke vil synde, da synder det bestemt heller ikke" (Om Guds
synder bestemt som bortvendthed fra Gud i form af en bevidst overtrædelse af hans lov; i traditionel katolsk teologi skelnes mellem tilgivelig synd og dødssynd, i dag kaldet svaghedssynd og alvorlig synd. Dødssynden er udtryk for et menneskes principielle og
synden og sorgen over døden, dvs. sorgen over det, man har gjort, og sorgen over det, man ikke kan gøre noget ved. Sorgen over synden kaldes også anger; fra middelalderen har man i kirkens bodsinstitution skelnet mellem to former for
synd Med det religiøse tema introduceres også et spørgsmål om skyld og synd. Som Jesus inkarnerer Billy uskylden i en ellers syndig verden, og da Billy til sidst hænges i skibets mast, er det nærliggende at læse det både som
synden skabte modsætningsforhold mellem Gud og mennesker ved i menneskers sted at påtage sig alverdens synder og lide døden som syndens straf (jf. 2.Kor. 5,18 ff.; Rom. 5,6 ff.). Her er Gud subjekt for den forsonende handling. Ensidigt
synder, der har tilgivelse behov. Men en Hitler, en Stalin og også renlivet ondskab i mindre målestok kan undgås. Mens de unaturlige lidelser kan sætte et spørgsmålstegn ved menneskets retfærdighed, er de naturlige lidelser et universelt problem, som i en
synden, men at den kommer igen i skikkelse af den "anden" etik, som tager udgangspunkt i syndens virkelighed. Begrebet Angest er et i forfatterskabet skelsættende psykologisk værk, der indgående beskriver angstens fænomener og spørger, hvad angsten — eller det forhold, at