forsoning
synderen til døden; synderen skylder Gud denne død. På den anden side elsker Gud mennesket, der er skabt i Guds billede; i sin kærlighed vil Gud derfor ikke synderens død. Dommen over det onde og synden må Gud imidlertid fælde
synderen til døden; synderen skylder Gud denne død. På den anden side elsker Gud mennesket, der er skabt i Guds billede; i sin kærlighed vil Gud derfor ikke synderens død. Dommen over det onde og synden må Gud imidlertid fælde
syndere, som skjuler deres skam med bladkoste. Lidt overraskende ser Gud ud til at velsigne de to syndere. 6) Uddrivelsen af Paradis, hvor englen truende svinger med sværdet og ikke ænser Adams svagt argumenterende gestus, men skyder ham fra sig
synderen eller med sit ulydige folk, Israel. I Det Nye Testamente gør Paulus nåde til det centrale frelsesbegreb, der betegner en holdning hos Gud, den ubetingede tilgivelse af synderen, der er begrundet i Jesu stedfortrædende lidelse, og som mennesket ikke
synderen og fjenden, og viser sig derved uafhængig af private forhold. Ifølge kristen tro er agape Guds frelsende kærlighed til mennesket; agape mellem mennesker — næstekærlighed — stræber efter at være som Guds kærlighed til mennesket. I overført betydning er agape det
på synderen, så at alle mennesker kan siges at synde i ham, når de synder, hvorfor de også alle er undergivet døden som syndens straf. På engelsk har man en bedre betegnelse for arvesynd: original sin, 'ursynd'. Se også synd.
syndere, nu og i vor dødstime. Amen." Bønnen Ave Maria er i århundredernes løb blevet tolket musikalsk på talløse måder fra den enstemmige gregorianske sang til flerstemmige udsættelser inden for forskellige stilretninger. Særligt kendt er den franske komponist Charles Gounods
Syndere i sommersol, og i 2009 udsendtes Daniel Alfredsons filmatiseringer af de to sidste dele af Stieg Larssons Millenium-trilogi, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt. Efter i mange år at have arbejdet med svenske film
Synderen, Den frafaldne og Den troende (1985-87) skildres intrigerne og magtkampene i kommunistpartiet i 1930'erne; værket anfægter tilliden til en stat, hvis grundlag er forbryderisk, og hvis ledetråd er det jesuitiske princip, at hensigten helliger midlet. I 1980'erne
syndere (1952), overtaget efter Ole Palsbo. Senere fulgte en række originale og dynamiske folkekomedier, bl.a. de første danske farvefilm Kispus (1956) og Qivitoq (1956), sidstnævnte Oscarnomineret. Da Balling i 1957 blev udnævnt til direktør i Nordisk Film, blev han producer
syndere, mod hvem Jahve vil bruge assyrerne som strafferedskab; rækken af domsprofetier brydes dog ofte af profetier om en lykkelig fremtid for folket. Det andet hovedafsnit, kap. 40-55, kaldes Deuterojesaja 'Den anden Esajas', og her er tonen anderledes end