Tarent
Tarent, italiensk by, se Taranto.
Tarent, italiensk by, se Taranto.
Tarent, Taranto, syditaliensk industriby ved den nordlige del af Tarantobugten; 195.900 indb. (2012). Byen har Syditaliens største godshavn og er en af landets største flådehavne. Også fiskeriet er betydeligt. Taranto, der har et stort kraftværk, indgår i Syditaliens "industrielle trekant
Aristoxenos fra Tarent var en græsk pythagoræisk-aristotelisk filosof og musikteoretiker. Af hans store forfatterskab er meget gået tabt, men hans Harmonilære er bevaret, sandsynligvis fuldstændigt. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – musik
Tarent (706 f.Kr.), og Athen kun Sigeion (ca. 600 f.Kr.) og Chersonesos (ca. 560 f.Kr.). De eneste kolonister fra hele Nord-, Vest- og Centralhellas var dem, der i 679 f.Kr. rejste ud fra Vestlokris nord for Den Korinthiske Bugt og
Tarent skulle hædres med proxenia som tak for, at han beskyttede og hjalp alle de borgere fra Eretria, der kom til Tarent. De hellenske bystater førte ustandselig krig mod hinanden og oplevede kun længere fredsperioder i romersk tid. Mange krige
Tarent i syd indtaget (272 f.Kr.), og Den 1. Puniske Krig mod Karthago ført til en sejrrig ende (241 f.Kr.). Med Roms politiske ekspansion fulgte en stærk selvbevidsthed og et behov for at vise verden, at man havde kultur, hvilket
Tarent efter erobringen af byen Antiochia under det første korstog i 1098. Formelt var fyrstendømmet et len af kongeriget Jerusalem og i andre perioder af Det Byzantinske Rige. Reelt var det en selvstændig stat med en stærkere fyrstemagt end de
Fokis i Tredje Hellige Krig. I 342 f.v.t. drog han i spidsen for en lejehær til Syditalien for at støtte Tarent, og i 338 f.v.t. faldt han i et slag mod lukanerne. Læs mere i Den Store Danske Spartas historie
Tarent, en betydelig statsmand og feltherre, og en nær ven af Platon. Som pythagoræer bidrog Archytas til læren om hele tals forhold, specielt kvotientrækker (fx \(a^3, a^2b, ab^2, b^3\)); han definerede musikteoriens tre middeltal: det aritmetiske
Tarent for at bremse den græske kolonisering i området, som var begyndt 200 år tidligere. Efter flere felttog erobredes halvøen af romerne omkring 270 f.Kr. I senantikken omfattede Calabrien også Bruttium, Italiens "tå", men da longobarderne i ca. 670 e.Kr