Tavastland
Tavastland, svensk navn på det finske landskab Häme.
Tavastland, svensk navn på det finske landskab Häme.
Tavastland (Häme) i Sydfinlands centrale indland, hvortil Birger Jarl ca. 1238 rettede Det Andet Korstog. På det tidspunkt bosatte svenskere sig i de tyndt befolkede kystegne i Nyland (Uusimaa) og Österbotten (Pohjanmaa). Det Tredje Korstog i 1293 førte til opførelsen
Tavastland, landskab og tidligere stammesamfund i det sydlige Finland omkring Kokemäenjoki (Kumo älv) og Päijännes søsystem med en central bygd fra 800-t. ved det nuværende Hämeenlinna (Tavastehus). Häme fremstod fra 1000-t. som en politisk faktor i forhold til
Tavastland, Södra Finlands län, 100 km nord for Helsinki; 47.300 indb. (2006). Den er hovedby i Hämeen lääni (amt) og med sin beliggenhed ved indgangen til Sølandet landets ældste indlandsby. Fra 800-t. var stedet et vigtigt knudepunkt for handelen
Tavastland, ligger på Salpausselkä-åsen, der afgrænser det indre søsystem mod syd. Langs denne foregår en stor del af den øst-vest-gående vej- og jernbanetrafik, hvilket med åbningen af banen til Sankt Petersborg (1869) og kanalen til søen Päijänne
Tavastland i Finland (grundlagt 1793), indtil Gunnel Nyman i 1946 begyndte en produktion af brugsglas. I 1951 knyttedes glasværket til Arabia med Kaj Franck som kunstnerisk leder, i 1988 til glasværket Iittala, der i 1990 indgik i Hackman-koncernen (nu
Tavastland med havet, og dernæst den købstad, der opstod i 1300-t. som Finlands vigtigste handelscentrum ved Finske Bugt før Helsinkis grundlæggelse. I 1721 blev byen bispesæde, da Vyborg blev afstået til Rusland. I 1809 var byen ramme om Borgå
Tavastland, Södra Finlands län; 27.100 indb. (2006). Byen ligger i det bakkede landskab omkring den store randmoræne Salpausselkä. Store dele af bebyggelsen består af små villakvarterer omgivet af birkeskov. Riihimäki er opstået som jernbaneknudepunkt; da banen mellem Helsinki og Hämeenlinna
Tavastland). Den store sø Pyhäjärvi danner en del af sydgrænsen. Undergrunden består af 1600-1800 mio. år gamle granitter og gnejser med undtagelse af det unikke, ca. 600 mio. år gamle sandstensområde syd for Kokemäenjokis nedre løb. Områdets elvdale rummer
Somero, by i Egentliga Finland, Västra Finlands län; 9600 indb. (2006). Byen er serviceby for et stort opland med vidtstrakte, frugtbare lersletter og en stor landbefolkning; den har desuden fødevare-, metal- og plastindustri. Den historiske Tavastlands oxväg går gennem byen.