Tepe Guran
Tepe Guran, ruinhøj i Huleilandalen i Luristan i Iran, udgravet i 1963 af en dansk ekspedition. Der var i alt 18 lag fra ca. 6500-5500 f.Kr. med spor efter neolitisk beboelse. Den tidligste bosættelse bestod af træhytter og fungerede
Tepe Guran, ruinhøj i Huleilandalen i Luristan i Iran, udgravet i 1963 af en dansk ekspedition. Der var i alt 18 lag fra ca. 6500-5500 f.Kr. med spor efter neolitisk beboelse. Den tidligste bosættelse bestod af træhytter og fungerede
Tepe Sarab, arkæologisk lokalitet nær Kermanshah i Vestiran, beboet ca. 6000-5600 f.Kr. Der er fundet spor efter træhytter som dem i Tepe Guran, men det antages, at Tepe Sarab var beboet året rundt, og at beboerne praktiserede både agerbrug
Tepe Guran og Huleilandalen i Luristan. De høje bjergkæder Zagros og Elburz gennemskæres af flere dale, som mere eller mindre afskåret fra omverdenen har givet mennesker gode livsbetingelser. I disse områder har man fundet levn fra den ældste stenalder med
Tepe Guran i Iran. Fra 8500 f.v.t. fandtes byhøje i Lilleasien, fx Cayönü Tepesi og Can Hassan, og 7000-5500 f.v.t. skabtes de første bysamfund, der vidner om udviklet social, økonomisk og religiøs organisation, fx Çatal Hüyük i det sydøstlige
Tepe Guran (Luristan) og Nebo (Jordan). 1982-96 var han direktør for Forhistorisk Museum Moesgård, 1982-96 var han direktør for Forhistorisk Museum Moesgård, 1996-2001 direktør for Det Danske Institut i Damaskus og fra 2001 adjungeret professor ved Carsten
(Dansk Biografisk Leksikon)
Tepe Guran, Luristan, 1964, med Peder Mortensen og Henrik Thrane). M. var 1968-69 gæsteforsker ved National Museum of Canada. Han fortsatte siden de arkæologiske undersøgelser i Grønland og var en central skikkelse i fredningsarbejdet og udviklingen af museumsvæsenet i