Thukydid
Thukydid, Thukydides, ca. 460-ca. 400 f.Kr., oldgræsk historiker. Thukydid var athensk borger. I 424 f.Kr. var han en af Athens ti strateger; han ledede en eskadre, der kom for sent til at undsætte kolonien Amfipolis, og blev anklaget for
Thukydid, Thukydides, ca. 460-ca. 400 f.Kr., oldgræsk historiker. Thukydid var athensk borger. I 424 f.Kr. var han en af Athens ti strateger; han ledede en eskadre, der kom for sent til at undsætte kolonien Amfipolis, og blev anklaget for
Thukydids ufuldendte historieværk, der dækker årene 431-411, men fortsættes og fuldendes i de to første bøger af Xenofons Hellenika. Krigens årsager og optakt Årsagen til krigen var ifølge Thukydid spartanernes frygt for Athens voksende magt; foranledningen var Athens sammenstød
Thukydid, menneskene som ofre for irrationelle kræfter som lidenskab, magtsyge, angst for at tabe ansigt. Faidra i Hippolytos ødelægges af sin lidenskab for sin stedsøn og ødelægger ham for at beskytte sit rygte og sine egne børns fremtid. Medea dræber
Thukydid, som formulerede en tidlig version af realismen i sit studium af Den Peloponnesiske Krig (400-tallet f.v.t.) Niccolò Machiavelli fremsatte et andet bidrag i Il Principe (udgivet i 1532, på dansk Fyrsten), og den engelske filosof Thomas Hobbes bidrog
Thukydid, Demosthenes og genfundne indskrifter på sten. Fra ca. 1850 blev den nye historiske viden koblet sammen med en spirende interesse for demokrati som statsform, nu blot udformet som et repræsentativt parlamentsdemokrati og ikke længere som et direkte forsamlingsdemokrati. Kilder
fx er den græske tragedie og komedie samt Platons og Thukydids værker skrevet på attisk. Attisk er nært beslægtet med jonisk, og sammen dannede de grundlag for koine-græsk, den hellenistiske græske fællesdialekt. Læs mere i Den Store Danske oldgræsk
Thukydid. Cassius Dio skrev på attisk græsk, altså den type græsk, som de klassiske athenere have talt. På Cassius Dios tid var dette en prestigefuld, litterær form for græsk, der generelt ikke længere taltes i dagligdagen. Cassius Dio identificerede sig
Thukydids stil i de højeste sociale lag og ved kejserhoffet, mens krøniken i anekdotisk form beretter historie fra verdens skabelse, ofte i et enklere sprog for et bredt publikum; anonyme krøniker beretter lokalhistorie evt. på vers. Som ny genre opstod
i arkitekturen (det doriske tempel), i litteraturen (satyrspillet) og i samfundsformen. Denne opfattelse af en modsætning mellem dorere og jonere findes bl.a. i Platons skrifter, hvorimod allerede Thukydid stillede sig skeptisk over for dette simplificerede syn på nationalkarakter og kulturtræk.
Thukydid blev efterfulgt af moderne filosoffer som J.-J. Rousseau, Kant og Jeremy Bentham, ligesom store dele af filosofi og samfundsforskning direkte eller indirekte er optaget af spørgsmålet om konflikt, vold og krig. Fredsforskning har derfor mange rødder og dækker