Tisza
Tisza, tysk Theiss, biflod til Donau. Den 970 km lange flod udspringer i De Østlige Karpater (Ukraine) og løber 579 km gennem Ungarn for på den sidste strækning at løbe gennem Vojvodina inden sammenløbet med Donau nordøst for Beograd i
Tisza, tysk Theiss, biflod til Donau. Den 970 km lange flod udspringer i De Østlige Karpater (Ukraine) og løber 579 km gennem Ungarn for på den sidste strækning at løbe gennem Vojvodina inden sammenløbet med Donau nordøst for Beograd i
Tisza var en ungarsk politiker, søn af Kálmán Tisza. Han var en trofast tilhænger af dobbeltmonarkiet og var i årene 1903-1905 statsminister i Ungarn. Tiszas uforsonlige politik mod de nationale mindretal i Ungarn og arbejderbevægelsen førte til, at han
Tisza, Kálmán Tisza de Borosjenő, 16.12.1830-23.3.1902, ungarsk politiker. Fra 1865 var Tisza leder af parlamentets radikale fløj, som var imod Ferenc Deáks forsoningspolitik med Østrig. I 1875 grundlagde han Det Liberale Parti og blev statsminister, en post, han beholdt
Tisza-floden. Mod Ungarn i vest er grænsen trukket nord-syd ca. 50 km øst for Tisza. Landet er rigt udstyret med bjerge, skove, sletter og floder. Det domineres af bjergkæden Karpaterne, der slynger sig fra Jernporten i sydvest til
Tisza blev befolket med kumanske stammer, der var fordrevet fra den sydrussiske steppe. Desuden øgedes indvandringen af tyskere og jøder. Efter Árpáddynastiets uddøen i 1301 kunne stormændene for en stund spille herrer i landet. Dynastiet Anjou (1308-1387) nedkæmpede imidlertid
Tisza-floden og dermed i Donau. Historie og befolkningsudvikling Baia Mare blev grundlagt af "saksiske" (dvs. tyske) kolonister i 1300-tallet under navnet Neustadt og var indtil 1. Verdenskrig ungarsk under navnet Nagybánya. Ved Trianon-freden i 1920 blev byen
Tisza og udløbere fra De Transsylvanske Alper og afgrænses mod nord og syd af henholdsvis floderne Mureş og Donau. Området er befolket af serbere, ungarere, rumænere og tyskere. Fra 900-tallet var Banatet en integreret del af Ungarn. I middelalderen
Tisza, som siden 1850'erne er blevet reguleret. Et omfattende kanalsystem dræner i dag området omkring floden, hvoraf hovedparten dyrkes med hvede, majs, solsikker, sukkerroer samt frugt, især abrikoser og æbler. Flere områder er udlagt som naturparker, bl.a. Hortobágy og
Tisza reguleret, og på hans foranledning blev Europas første kædebro anlagt 1839-42 mellem bydelene Buda og Pest. Széchenyis hovedværk Kredit (1830) rettede et angreb på adelens privilegier, og i Stadium (1833), som blev forbudt af censuren, efterlyste Széchenyi konstitutionalisme
floden Tisza ved Szeged i Ungarn. På sin vej har den tilløb fra bl.a. Tîrnava Mica, Tîrnava Mare og Aries. På en ca. 20 km lang strækning udgør den grænsen til Ungarn. Kun på det nederste løb er floden sejlbar.