Titusbuen
Titusbuen er en triumfbue i Rom øst for Forum Romanum. Buen er rejst til ære for den guddommeliggjorte Titus, det vil sige efter Titus' død i 81 e.v.t. Den er en af de tre bevarede triumfbuer i Rom. Buen, der
Titusbuen er en triumfbue i Rom øst for Forum Romanum. Buen er rejst til ære for den guddommeliggjorte Titus, det vil sige efter Titus' død i 81 e.v.t. Den er en af de tre bevarede triumfbuer i Rom. Buen, der
Titusbuen, var udstillet i forummet. Grundplanen adskiller sig fra de andre kejserfora ved at være næsten kvadratisk (110 x 135 m) og have seks parallelle rækker af stenstrukturer med rindende vand flankeret af blomsterbuske. Forummet havde også et bibliotek og
Titusbuen øst for Forum Romanum, Isistemplet på Marsmarken, et stort og nyt Jupitertempel på Capitol og det kejserforum, der kaldes Nervas Forum. Endvidere lod han opføre Domitians Stadion, hvor Piazza Navona nu ligger, og tæt ved en vældig koncertbygning, Odeon
Titusbuen og Templet for Venus og Roma. I republikken Ved republikkens indførelse blev en række monumentale bygninger rejst; Saturntemplet i 497 f.v.t. og Castor og Pollux-templet i 84 f.v.t. Cæsar og kejser Augustus lod foretage en række ændringer på
ukendte monumenter til henholdsvis kejser Hadrian og Trajan. Portræthovederne af de tidligere kejsere på reliefferne er blevet omarbejdet til at ligne kejser Konstantin. Læs mere i Den Store Danske Romerriget – arkitektur triumfbue Konstantin 1. den Store Titusbuen Septimius Severus-buen
Titusbuen (80-85 e.v.t.), Septimius Severus-buen (ca. 200 e.v.t.) og Konstantinbuen (315 e.v.t.). Monumentale eksempler kendes også fra provinserne, fx den firedobbelte bue (quadrifrons) i Leptis Magna fra omkring 200 e.v.t. Karakteristiske romerske bygningsformer ses desuden i gravarkitekturens mausoleer
Titusbuen mellem Colosseum og Forum Romanum. Med adoptivkejserne og senere Antoninerne i 100-t. oplevede Rom igen en storstilet byggeaktivitet. Under kejser Trajan fik byen yderligere et forum, der, hvad størrelse angår, overgik de tidligere. Det indeholdt foruden en plads
myrde i 212 e.v.t., blev Getas navn udraderet af indskriften. Triumfbuen består af tre buede åbninger. Buens fire panelrelieffer gengiver episoder fra Septimius Severus' militærkampagner i Parthien, det nuværende Iran. Læs mere i Den Store Danske Romerriget – arkitektur Titusbuen Konstantinbuen
Titusbuen, bygget efter hans død af Domitian. Tribunmagt og prætorianerpræfekt I 71 blev Titus også belønnet med den såkaldte ”tribunmagt”: egentlig gav denne titel ham samme privilegier og magt som en folketribun, men den symbolske værdi var langt større, idet
Titusbuen, Septimius Severus-buen og Konstantinbuen, alle i Rom. Talrige andre er bevaret overalt i Romerriget, fx i Orange i Frankrig og i Thamugadi (nuværende Timgad) i Algeriet. Blandt mange senere triumfbuer er den store, klassicistiske l'Arc de Triomphe