Trasimenosøen
Trasimenosøen, sø i Appenninerne 150 km nord for Rom, 128 km2 stor og indtil 6 m dyb. I søen findes tre beboede øer. Den lave, sydlige del er under udtørring dels pga. tilløbenes aflejring af dynd og sand, dels som
Trasimenosøen, sø i Appenninerne 150 km nord for Rom, 128 km2 stor og indtil 6 m dyb. I søen findes tre beboede øer. Den lave, sydlige del er under udtørring dels pga. tilløbenes aflejring af dynd og sand, dels som
etruskisk by. Murrester fra etruskertiden indgår i byens middelalderlige mure. Fra Cortona er der udsigt over Chianadalen med Trasimenosøen. Accademia Etrusca med tilknyttet museum i et af byens renæssancepaladser, Palazzo Pretorio (1200-t.), er Italiens første institut for etruskerforskning (1726).
Trasimenosøen i 217 f.v.t. blev Cunctator for anden gang udnævnt til diktator. Han fik sit tilnavn Cunctator 'nøleren', fordi han som hærfører undgik åbne slag og i stedet forsøgte at udmatte Hannibal. Denne taktik blev i begyndelsen stærkt kritiseret, men
f.Kr., romersk politiker og general. Flaminius har fået et dårligt eftermæle, fordi han ofte handlede i strid med senatsflertallet og i 217 f.Kr. tabte Slaget ved Trasimenosøen til Hannibal. Han lod anlægge og har givet navn til vejen Via Flaminia.
Trasimenosøen. Han synes at have regnet med, at de italiske forbundsfæller ville falde fra Rom, som da ville være tvunget til at slutte fred. Da det ikke skete, rykkede han sydpå for at sikre forsyningslinjerne hjemmefra. I 216 f.Kr. tilføjede