Treponema
er en spiralformet bakterie af slægten spirokæter. T. pallidum fremkalder syfilis, T. pertenue tropesygdommen frambøsi og T. carateum tropesygdommen pinta.
er en spiralformet bakterie af slægten spirokæter. T. pallidum fremkalder syfilis, T. pertenue tropesygdommen frambøsi og T. carateum tropesygdommen pinta.
Treponema pallidum, der især overføres ved samleje (se kønssygdomme). Ca. tre uger efter smitten fremkommer et rundt, hårdt, oftest uømt sår (chanker), hvor bakterien er trængt ind. Chankeren fremkommer på penis eller ved endetarmen hos mænd og hos kvinder især
Treponema pallidum ssp. pertenue). I Den Centralafrikanske Republik påføres barken mod slangebid, i Cameroun til sårheling. I Liberia og Congo bruges bladene til behandling af spedalskhed, og i Liberia anvendes frøene nogle gange på samme måde. Bladene bruges også som
Treponema T. pallidum kønssygdommen syfilis Staphylococcus S. aureus bylder, sårinfektioner, blod- og madforgiftning S. epidermidis betændelse omkring indopererede fremmedlegemer findes normalt på huden Streptococcus S. pyogenes Gruppe A halsbetændelse, skarlagensfeber, rosen, blodforgiftning følgesygdommene gigtfeber og nyrebetændelse S. mutans caries, hjerteklapbetændelse
Treponema pertenue og navnlig forekommer hos børn. Den viser sig ved væskende, hindbærlignende knuder i huden, ledsmerter og feber. Frambøsi overføres ved kontaktsmitte, men er ikke en kønssygdom. Sygdommen forekommer i Indien og Guinea, hvorfra den med slaver havde spredt
Sygdommen skyldes bakterien Treponema carateum, der er beslægtet med syfilisspirokæten. Den erhverves i barndommen ved hudkontakt under uhygiejniske forhold. Sygdommen begynder med kløende hudknopper, der breder sig og først heler efter flere år, efterladende affarvede hudområder. Sygdommen behandles med penicillin.
bakterier, hvoraf de tyndeste ikke kan ses ved almindelig mikroskopi, men kræver undersøgelse med fx mørkefeltmikroskopi. De vigtigste sygdomsfremkaldende spirokæter er Treponema pallidum, der er årsag til syfilis, og Borrelia burgdorferi, der fremkalder borreliose. Se også frambøsi, parodontose og pinta.
treponema pallidum. Da Wassermann baserede sit laboratoriarbejde på forsøg påbegyndt af Jules Bordet og Genou i 1901, kaldes testen sommetider Wassermann-Bordet-Genous test. Princippet i testen Bakteriens tilstedeværelse påvises indirekte gennem tilstedeværelse af proteiner i blodet, som stammer fra