Troja
Troja, hvor Den Trojanske Krig udkæmpedes. En stor høj, af tyrkerne kaldet Hissarlik, mentes at være stedet for en antik græsk-romersk by, Ilion, og i 1822 blev det foreslået, at det var Homers Troja. Ingen troede dog på det
Troja, hvor Den Trojanske Krig udkæmpedes. En stor høj, af tyrkerne kaldet Hissarlik, mentes at være stedet for en antik græsk-romersk by, Ilion, og i 1822 blev det foreslået, at det var Homers Troja. Ingen troede dog på det
Troja. Det viser sig imidlertid at være Mysien, kong Telefos' land, og grækerne trækker sig tilbage. Flåden samles atter i Aulis, og her ofrer Agamemnon sin datter Ifigenia for at få medvind på rejsen til Troja. Grækerne lander ved Troja
Troja, som grækerne kaldte Ilion. “Iliaden” betyder dermed “Det trojanske (digt)” eller “(digtet om) Troja”. Genremæssigt er digtet et epos, fordi det er skrevet på et versemål, der kaldes det daktyliske heksameter. Et resumé af sangene i Iliaden kan findes
Troja og Mykene til de professionelles udgravninger i 1900-tallet på Kreta og i Pylos. Den kretensisk-mykenske højkultur, der her dukkede op af jorden, er digtenes tematiske baggrund. Den gik til grunde ca. 1100 f.v.t., men levede videre i
Troja, hvorfra der udspringer flere floder. I græsk mytologi fortælles, hvorledes Zeus bortførte Ganymedes på en af bjergtinderne, Gargaron. På Ida optrådte prins Paris som dommer i skønhedskonkurrencen mellem Hera, Athena og Afrodite, og her forenede Zeus sig med Kybele
Troja en af hovedpersonerne i Iliaden. Der er knyttet en særlig forbandelse til atreidernes slægt, som går helt tilbage til Pelops og klart viser sig i Agamemnons skæbne: På vej til Troja måtte han ofre sin datter Ifigenia for at
Troja', og persis, afledt af perthein 'ødelægge', dvs. 'Trojas ødelæggelse'), et af de antikke græske cykliske digte. Det var i to bøger og regnedes for at være af digteren Arktinos fra Milet. Indholdsmæssigt overlappede og fortsatte det Ilias Parva. Iliupersis
Troja; vasebilleder og en romersk mønt præget under Julius Cæsar viser Æneas på flugt med den gamle Anchises på sine skuldre, en scene, som blev populær i senere europæisk kunst. Som den første omtaler Hellanikos fra Lesbos ca. 400 f.Kr
Troja, og hans ubændige vrede mod grækernes leder, Agamemnon, er hovedtemaet i Iliaden. Efter bruddet med Agamemnon holdt Achilleus sig uden for kampen, grækerne led nederlag, men da hans ven Patroklos blev dræbt af den trojanske helt Hektor, gik Achilleus
Troja. I forhold til Aias den Store er "den lille Aias" ikke nogen sympatisk helt. Efter Trojas fald voldtog han Kassandra i Athenes tempel og ødelagde gudindens billedstøtte. Den lokriske skik med hvert år at sende to jomfruer til at