tunicater
Tunicater, (af lat. tunicatus 'som går med tunika', sigtende til den bindevævsagtige beklædning på dyrets krop), d.s.s. sækdyr.
Tunicater, (af lat. tunicatus 'som går med tunika', sigtende til den bindevævsagtige beklædning på dyrets krop), d.s.s. sækdyr.
er en underrække af chordater med ca. 1100 arter. Sækdyr omfatter de planktoniske appendicularier og salper samt de fastsiddende søpunge. Alle arter er marine. Slægtskabet med de øvrige chordater viser sig ved, at sækdyr enten som larver eller voksne er
Tunicata). Der kendes ca. 70 arter, som hovedsagelig er udbredt i troperne. Ildpølser De enkelte individer af de selvlysende ildpølser (Pyrosomida) er ganske små filtratorer, der er anbragt på tværs af væggen i en cylindrisk, geléagtig, op til ½ m lang
Tunicata (sækdyr), Arachnida (spindlere), Crustacea (krebsdyr), Annelida (børsteorme) samt Conchifera og Mollusca (bløddyr), naturligvis med korrektioner. Lamarcks samtidige og politisk set succesrige modstander var franskmanden Georges Cuvier, som forsvarede princippet om arternes konstans. Han klassificerede dyrene i fire hovedgrupper: hvirveldyr
(Naturen i Danmark)
Tunicata, Urochordata) (25) Trævlemunde (Acrania, Cephalocordata) (1) Hvirveldyr (Vertebrata, – behandles i Havets store dyr) Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Infaunaens levevilkår. Forrige afsnit er To forskellige typer bunddyr