UV-stråling
er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem synligt lys og røntgenstråling, se ultraviolet stråling.
er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem synligt lys og røntgenstråling, se ultraviolet stråling.
UV-stråling medføre solblindhed, hudrødmen (jf. solbrændthed) og ved længere tids påvirkning evt. hudkræft. Intensiteten af UV-stråling i sollys varierer og udtrykkes ved det såkaldte UV-indeks. En vigtig fotokemisk proces, som UV-stråling fra Solen indgår i, er
UV-stråling og dermed for liv på Jorden, idet UV-stråling medfører celleforandringer og ødelægger DNA. I troposfæren er ozonkoncentrationerne netto steget gennem 1900-t. som resultat af menneskeskabt luftforurening, mens ozon i det stratosfæriske ozonlag (beskytter mod UV-stråling
UV-stråling får temperaturen til at stige op gennem stratosfæren til et lokalt maksimum ved stratopausen i ca. 50 km højde. I mesosfæren mangler der ozon til at absorbere UV-strålingen. Resultatet er et strålingsunderskud, som får temperaturen til at
uv-stråling. Styrken af fluorescensen er et mål for koncentrationen af DNA i prøven. Dobbeltstrenget DNA's absorption af uv-stråling er meget mindre end de frie basers absorption. Ved opvarmning af en DNA-opløsning adskilles DNA-strengene, og absorptionen
UV-stråling, der kan passere igennem tøjet. Tøj med et UPF-tal på 15 og derover er det sikreste, hvis der skal beskyttes mod UV-stråling. UPF-standarden omfatter både UV-A- og UV-B-stråling. I Australien og New
uv-stråling kan fremkalde mutationer i arvematerialet, DNA, og således være årsag til fx kræft. Melanin beskytter også de underliggende lag mod overophedning, solskoldning. Under solbadning øges melaninproduktionen efter et par dage, men farvningen kan forsvinde igen på et par
UV-indeks er et udtryk for intensiteten af Solens skadelige ultraviolette stråling. Store doser af sollys kan give solskoldning og hudkræft. Intensiteten af UV-strålingen afhænger af bl.a. ozonlagets tykkelse, skydækket og Solens stilling på himlen. Et internationalt UV-indeks
stråling under en energi på 1 keV er specielt for synkrotronstrålingskilder, idet langt de fleste andre synkrotroner i verden kører med meget højere energi end 580 MeV. Der er imidlertid mange eksperimenter, som kræver intensiv UV-stråling. Her vil man
øjeblikkelige varme i eksplosionerne, kan føre til en nedbrydning af ozonlaget. Det vil i givet fald bidrage til biologiske skader på grund af forøget UV-stråling. Læs mere i Den Store Danske luftforurening introduktion til partikler kilder til partikler kernevåben