natur
udødelig sjæl, som er af immateriel art (se dualisme). Tilhængere af det altomfattende naturbegreb opererer ikke med noget over naturen, da den er det hele. Nogle vil tilføje, at alt i naturen er af stoflig art (se materialisme); at de
udødelig sjæl, som er af immateriel art (se dualisme). Tilhængere af det altomfattende naturbegreb opererer ikke med noget over naturen, da den er det hele. Nogle vil tilføje, at alt i naturen er af stoflig art (se materialisme); at de
sjælens udødelighed. Immanuel Kant mente således, at da ingen kan opfylde moralloven i dette liv, er det nødvendigt at postulere en udødelig sjæl. Også hos en række filosoffer og teologer i romantikken spiller sjælens udødelighed en rolle, ofte forbundet med
udødelig sjæl optræder først i de senere mystisk-religiøse bevægelser, fx Dionysoskulten og især orficismen. Orfikerne havde et dualistisk syn og betragtede legemet som "sjælens fængsel"; en lignende opfattelse hyldedes af pythagoræerne. Der er dog intet, som tyder på, at
udødelige sjæl for til gengæld at glæde sig over alle de dødelige sjæle som vidnesbyrd om livets mangfoldighed. Med inspiration fra Kierkegaard forbandt Martin Heidegger menneskets endelighedserfaring med angsten for den intethed, der ligger til grund for tilværelsen. Men netop
Khusrau, (middelpersisk 'havende et godt ry'), sasanidisk kongenavn: Khusrau 1. Anoshirvan ('med den udødelige sjæl'), regerede 531-579 e.Kr. Khusrau 2. Abarvez ('den sejrrige'), regerede 590 og 591-628 e.Kr. Se også Iran (historie).
udødelig sjæl, men skyldes Guds trofasthed, der husker mennesket ved navn og kalder det op af døde. Om opstandelseslivets art kan der selvsagt kun gisnes, men et fællestræk i de mange forestillinger er forventningen om menneskers ubrudte liv og om
udødelige sjæl, som bærer et menneskes identitet og ansvar over for Gud. At de filosofiske teorier er videnskabeligt værdifulde og ikke til at modbevise, søgte Siger at forene med kravet om, at kristne mennesker må tro på kirkens lære. I
sjæl som udødelig, efter græsk opfattelse altså guddommelig. Selvom orfismen havde et sekterisk præg, har den øvet indflydelse på flere digtere og tænkere, først og fremmest Platon og gennem ham på nyplatonismen. Hellenistisk tid I hellenistisk tid aftog statsreligionen i
sjælens grav (sema). Orficismen er det tidligste eksempel i Vesten på en eskatologisk dualisme, der opfatter "kødet" som syndigt (det var også forbudt at spise kød) og sjælen som udødelig; den fik især gennem Platon stor indflydelse på den europæiske
Sjælen, menneskets udødelige del, har angiveligt ondt ved at finde ledig energi til længerevarende tilsynekomster. Herregården Kjærstrup på Lolland ejedes 1660-80 af jomfru Margrethe Friis. Hun skulle giftes, og hendes brudekjole var syet, men dagen før brylluppet druknede brudgommen