urbe condita
Urbe condita, se ab urbe condita.
Urbe condita, se ab urbe condita.
Ab urbe condita er et udtryk, der anvendtes til tidsangivelse. Det er desuden titel på den romerske historiker Titus Livius' hovedværk.
Urbs betyder by, især brugt om Rom.
Urbs æterna er et latinsk udtryk for den evige stad, det vil sige Rom.
er forkortelse for urbe condita, se ab urbe condita.
urbane arbejderklasse forbindes med 'rædselsrealismen’. Det er en lidt nedladende samlebetegnelse for de romaner og føljetoner, der fokuserede på nøden og elendigheden i arbejderklassens underste, dysfunktionelle lag. Eksempler er Laurits Petersen Gadens roman (1896) og Lauritz Larsens Halvmennesker (1903). Almuelitteraturen
urbane realisme, kvindelitteratur, minoriteternes stemmer. Den præcolumbianske litteratur Det er klart, at de præcolumbianske samfund ikke opererede med et begreb om litteratur som stemmer overens med, hvad vi i den vestlige verden i dag forstår ved det. Dog kan man
urbe condita var disponeret efter år, men indeholdt også fortællinger, der rakte ud over de enkelte år. Tacitus kaldte det ene af sine værker om Roms historie for Annales. De første middelalderlige annaler var udløbere af de såkaldte påsketavler; på
urbane og typologiske analyser af den europæiske by. For Rossi førte det til et ideal i en arkitektur, der genkalder erindringer af kollektiv historisk og arketypisk art. Tiden prægedes desuden af især lingvistiske og semiotiske analysemodeller. Heraf udspringer også den
urbane kampplads, såsom civile, der er bange og som måske agerer irrationelt eller panisk. Dertil kommer det virkelige miljø af kampstøj, lugt, fare, usikkerhed og forvirring. Selv i fredstid gør de fleste byområders fysiske terræn det vanskeligt at flytte store