Urfaust
er en almindelig betegnelse for den ældste version af (dele af) Johann Wolfgang von Goethes Faust fra 1770'erne, fundet i en utvivlsomt troværdig afskrift i 1887. Læs mere i Den Store Danske Faust
er en almindelig betegnelse for den ældste version af (dele af) Johann Wolfgang von Goethes Faust fra 1770'erne, fundet i en utvivlsomt troværdig afskrift i 1887. Læs mere i Den Store Danske Faust
Urfaust i 1887. Her figurerer den utålmodigt higende helt og hans vittige onde ånd — eller onde side? — Mefistofeles. Gretchen-tragedien Hovedsagen er Gretchen-tragedien, dvs. Fausts forelskelse i den bly og hengivne Margarete, som han forfører og svigter; hun føder
(Dansk litteraturs historie)
Urfaust. Der er her ikke blot tale om en helt igennem antiklassicistisk tekst, men også om en tekst, der rummer hele den oplysningsskepsis og individualisme, der gør sig gældende i 1700-tallets sidste del. I Goethes Faustskikkelse reflekteres skepticismen over
(Gyldendals Teaterleksikon)
i Jean Anouilhs Romeo og Jeanette 1963 og som Faust i Goethes Urfaust 1966 samt Ibsens Gengangere 1984, Shakespeares Som man behager 1986, Sven Holms Leonora 1994 og Scholem Alychem, Joseph Stein og Jerry Bocks Spillemand på en tagryg 1997.
(Dansk litteraturs historie)
mange blindspor eller fragmenter. Vejviser Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Den litterære institution. Forrige afsnit er Individualisme, oplysning og civilisationskritik Næste afsnit er Urfaust, religionen og det litterære opbrud
(Dansk litteraturs historie)
national retning. Vejviser Værket Dansk litteraturs historie i fem bind udkom i årene 2006-2009. Teksten ovenfor er kapitlet Den tyske kreds i København. Forrige afsnit er Urfaust, religionen og det litterære opbrud Næste afsnit er Individualismens gennembrud - Johannes Ewald
(Dansk litteraturs historie)
Urfaust“ ender som fragment, og hans gennembrud som dramatiker, Götz von Berlichingen (1771), der foregår under 1500-tallets bondeoprør, er en ret kaotisk sammenstilling af løst forbundne scener med den individualistisk opfattede renæssanceridder Götz som hovedfigur. Alt dette vidner om