Veit
er det tyske navn for den kristne martyr og nødhjælper Vitus. Læs mere i Den Store Danske sanktvejtsdans
er det tyske navn for den kristne martyr og nødhjælper Vitus. Læs mere i Den Store Danske sanktvejtsdans
Veit Stoss udviklede sengotikkens ekspressive realisme til stor patetisk alvor, der afløstes af de sene værkers sprudlende glædesudtryk. Veit Stoss' værker i Kraków Til Marienkirche i Kraków i Polen skabte Veit Stoss det vældige Marienaltar, udført i årene fra 1477 til
Veit Harlan, 22.9.1899-13.4.1964, tysk filminstruktør. Veit Harlan var søn af en tysknational dramatiker, Walter Harlan (1867-1931). Han indledte sin karriere på teatret som skuespiller uden nogen formel uddannelse, men deltog som volontør i nogle af Max Reinhardts iscenesættelser
Dorothea Veit, se Dorothea Schlegel.
Veit Dietrich, 1506-1549, tysk luthersk teolog. Som Luthers fortrolige sekretær bevarede han mange Luthermanuskripter for eftertiden. De bønner, som afsluttede prædikenerne i hans postil (da. 1552), er i tillempet form stadig almindeligt brugt ved folkekirkens gudstjenester, hvor de bedes
Veit Harlan. Filmen er løseligt baseret på den virkelige historie om finansrådgiveren Joseph Süss Oppenheimer (1698-1738) og hans virke i hertugdømmet Württemberg, der ender med hans offentlige henrettelse for embedsmisbrug. Under samme titel havde den jødiske forfatter Lion Feuchtwanger
Veit Stoss og Sebaldusgraven (1507-19), en overdådigt udsmykket bronzebaldakin, der i Peter Vischer d.æ. og hans sønners udførelse sammensmelter gotik og renæssance. I Sankt Lorenz, der blev påbegyndt i slutningen af 1200-t., finder man bl.a. et af
Veit Stoss fra 1520'erne og kejser Henrik 2.s (d. 1024) og Kunigundes gravmæle, der fik sin endelige udformning i 1499-1513 af Tilman Riemenschneider. Domkirkepladsen med residensslottene Alte Hofhaltung i renæssancestil og Neue Hofhaltung i barok er en
Veit Stoss' værksted i Nürnberg, før han i begyndelsen af 1500-tallet blev inviteret til Odense af dronning Christine, der var gift med kong Hans. Claus Berg omtales 1507 som borger i Odense, og her blev han leder af et
Veit Harlans anderledes underholdende melodrama Jud Süss (1940, Jøden Süss) en af de mest sete film i Det Tredje Rige, havde haft premiere tidligere samme år. Hemmeligholdte opinionsundersøgelser viste, at folk indtil videre havde fået nok af film om jøder