Vestafrika
Vestafrika, den del af det vestlige Afrika, som ligger mellem Guineabugten og Sahara, og som mod øst afgrænses af højlandet mellem Nigeria og Cameroun; i alt ca. 6,2 mio. km2. Nedbøren i regionen aftager fra syd mod nord, og
Vestafrika, den del af det vestlige Afrika, som ligger mellem Guineabugten og Sahara, og som mod øst afgrænses af højlandet mellem Nigeria og Cameroun; i alt ca. 6,2 mio. km2. Nedbøren i regionen aftager fra syd mod nord, og
(Gyldendals Teaterleksikon)
Vestafrika, De franske og engelske kolonistyrer delte området mellem sig. Det meste tog franskmændene sig af; Benin, Cameroon, Cote d’Ivoire (Elfenbenskysten), Mali, Senegal, Togo med de væsentlige undtagelser Ghana og Nigeria, som gik til englænderne. Ghana og Nigeria danner
Vestafrika, Afrique occidentale française, føderation af de franske kolonier i Vestafrika 1895-1958; hovedstad Dakar. Fransk Vestafrika bestod af Mauretanien, Senegal, Mali, Øvre Volta (nuværende Burkina Faso), Niger, Guinea, Elfenbenskysten, Togo og Dahomey (nuværende Benin). Samlet omtales landene som "det
Vestafrika". En aktiebørs for de fransktalende lande i Vestafrika blev åbnet i 1998. Abidjan er et vigtigt forbindelsesled mellem det indre Vestafrika og omverdenen og udgør sammen med Dakar i Senegal centrene i det fransksprogede Vestafrika. Fransk kultur præger byen
Vestafrika. Kendskabet til islam blev især udbredt af islamiske lærde, som rejste med handelskaravanerne. I Vestafrika fandtes islam overvejende i byerne indtil slutningen af 1700-tallet. Derefter indledte vestafrikanske muslimer, oftest organiseret i sufibroderskaber (se sufisme), en væbnet kampagne, en
Vestafrika opstod en religiøs litteratur på arabisk, og det arabiske alfabet blev benyttet til at nedskrive afrikanske sprog, den såkaldte ajamilitteratur. I 1700-tallets Østafrika fandtes en regelbunden fortællende poesi på swahili, først i det arabiske alfabet, siden det latinske
Vestafrika, tidligere britiske besiddelser i det vestlige Afrika: Britisk Cameroun, Gambia, Guldkysten, Nigeria, Sierra Leone og Togoland. Alle områderne er nu blevet selvstændige stater med undtagelse af Togoland, som er en del af Ghana, og Britisk Cameroun, der er delt
Vestafrika, fx i Ghana i ashanti-folkenes kente-vævninger. Kuba-folkene i Den Demokratiske Republik Congo er kendt for deres geometrisk mønstrede tekstiler af raffiabast med "plys"broderi. Eksempler på denne teknik nåede allerede i 1600-t. til Europa fra
Vestafrika og til Brasilien. I begyndelsen af 1600-t. blev det portugisiske monopol mange steder brudt af Holland, England og Frankrig, som sammen med overtagelsen af handel med guld og elfenben især var interesserede i at deltage i den forøgede
Vestafrika. De største er bambara (ca. 3 millioner) i Mali, Senegal, Elfenbenskysten og Gambia, diula (ca. 2,5 millioner) i Elfenbenskysten, Burkina Faso og Mali, mende (over 1,3 millioner i Sierra Leone, 1989, og ca. 20.000 i Liberia, 1991), soninke