vestindiske kompagnier
Vestindiske kompagnier, se handelskompagnier.
Vestindiske kompagnier, se handelskompagnier.
Vestindisk-guineisk Kompagni, dansk handelskompagni, oprettet i 1671 med det formål at drive handel på Vestindien, hvor Danmark havde påbegyndt en kolonisering, og på den vestafrikanske Guineakyst, især Guldkysten, hvor der havde været danske etablissementer siden slutningen af 1650'erne
kompagniet årligt udbetale 20-40% i dividende til sine parthavere. Det Vestindiske Kompagni Også i Atlanterhavet søgte hollænderne at koordinere deres handel ved oprettelsen i 1621 af et monopolkompagni, det Vestindiske Kompagni (WIC). Allerede før da havde forskellige købmandssammenslutninger drevet
Kompagni i 1616 og Vestindisk-guineisk Kompagni i 1671, men de fik ikke større betydning. Et nyt Asiatisk Kompagni, oprettet i 1732, kom derimod til at spille en væsentlig rolle i 1700-t.s danske udenrigshandel. Under Den Amerikanske Frihedskrig 1775-83 oprettedes
vestindiske kompagni at skabe et nederlandsk imperium ved Sydatlanten med erobringen af de rigeste dele af Brasilien og de bedste portugisiske slavestationer i Afrika. Efter gennemførelsen af Navigationsakten af 1651, der udelukkede nederlænderne fra handel med de hastigt voksende engelske
Vestindiske Kompagni okkuperede 1624-1625 Bahia og 1630-1654 Pernambuco, sukkerproduktionens centrum. Sukkeret blev afgørende for Brasiliens økonomiske og sociale struktur, der blev karakteriseret af plantagedrift med slavearbejdskraft og monokultur; men søgningen efter guld kom til at definere landets grænser
vestindiske kompagni, som begge blev oprettet på Colberts foranledning i 1664 som en efterligning af de succesrige engelske og hollandske. Den franske stat stod både for investeringer og for dækning af underskud, men det var svært at få franske købmænd
vestindisk kompagni i 1664 og et Levantkompagni i 1670. De to første fik omfattende rettigheder i kolonierne, og det var under Colberts styre, at Frankrig erhvervede vidtstrakte områder i Nordamerika og Vestindien. Den samlede effekt af Colberts økonomiske politik blev
vestindiske Kompagni, Peter Minuit (ca. 1580-1638), i 1626 købte øen af manhattanindianerne angiveligt for et beløb svarende til knap 25 dollar. Hvor Wall Street ligger i dag, anlagdes et fort og bosættelsen Nieuw Amsterdam, der i 1653 fik bystatus
vestindiske Kompagni en befæstet handelsstation, Nieuw Amsterdam, på sydspidsen af Manhattan, som hollænderne købte af indianerne. I 1664 blev Nieuw Amsterdam erobret af englænderne, der omdøbte den til New York. Med den gunstigt beliggende, isfrie havn voksede handelen i New