Vestlige Dvina
Vestlige Dvina, russisk Zapadnaja Dvina, tysk Düna, er en flod i Østeuropa. Læs mere i Den Store Danske Daugava
Vestlige Dvina, russisk Zapadnaja Dvina, tysk Düna, er en flod i Østeuropa. Læs mere i Den Store Danske Daugava
Daugava er en østeuropæisk flod, som afvander den nordlige del af Hviderusland og udmunder i Rigabugten i Letland. En stor del af det 1020 km lange løb er tilfrosset fra november til april, og Daugava har stor vandføring om foråret
Zapadnaja Dvina, (russisk 'vestlige Dvina'), er en flod i Rusland og Letland.
Vestlige Dvina), som er en vigtig færdselsåre og sejlbar gennem hele Letland. Tre vandkraftværker på floden leverer en væsentlig del af landets elforsyning. Floden deler landet i to dele; mod vest ligger den kuperede halvø Kurland (Kurzeme) mellem Østersøen og
vest flyder Neman (hvideruss. Njoman, litauisk Nemunas) og Vestlige Dvina (Daugava) til Østersøen. Foruden en mangfoldighed af småsøer findes de større søer Narotj og Osvejskoje. Floderne er sejlbare over lange strækninger, og sammen med et ret tæt vej- og jernbanenet
Vestlige Dvina (Daugava), Dnepr og Volga samt en del af floderne til Ilmensøen. I den såkaldte Nestorkrønike fra ca. 1110 kaldes det fælles kildeområde for disse floder for Oskov-skoven. Valdajhøjderne er et yndet turistmål, og en del af området
Vestlige Dvina (Daugava). Den er kendt fra 900-t., var litauisk og polsk fra 1300-t. og russisk fra 1772. Bebudelseskirken fra 1100-t. er delvis bevaret; desuden har byen rådhus og guvernørpalads fra 1700-t. Byen var før holocaust