Vile og Ve
Vile og Ve er Odins brødre i nordisk mytologi. Læs mere i Den Store Danske Frigg nordisk religion og mytologi Ymer
Vile og Ve er Odins brødre i nordisk mytologi. Læs mere i Den Store Danske Frigg nordisk religion og mytologi Ymer
(Nordisk Mytologi)
Vile og Ve, Vili, måske 'Vilje', og Vé, ('Den hellige'), to brødre til Odin i skabelsesmytologien i Snorres Edda. Disse tre er de første aser, sønner af Borr og jættekvinden Bestla. De dræber urvæsenet Ymer og skaber verden af hans
Vile og Ve. De slog Ymer ihjel og skabte verden af ham og hans blod i Ginnungagap: jorden af hans kød, klipperne af hans knogler og af hans hovedskal himmelhvælvingen. På den satte de gnister fra Muspellheim som sol, måne
ægteskabets gudinde og som moderen, der sørger over sin søns død. I eddadigtet Lokasenna antyder Loke, at hun skulle have været Odin utro med dennes to brødre Vile og Ve. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
at guderne Odin, Vile og Ve slog urjætten Ymer ihjel og brugte hans krop som materiale. Menneskenes Midgård blev herved kosmos, den velordnede verden, i modsætning til jætternes kaotiske Udgård. Læs mere i Den Store Danske nordisk religion og mytologi
Vile og Ve dræbte Ymer og skabte Kosmos af ham. Aserne formerede sig og levede i begyndelsen i en art guldalder. Herefter fulgte en hændelse, der i kilderne er uklar, men som udgør et radikalt brud med guldalderen. Det indebærer
Vile og Ve er sønner af urvæsenet Burr og jættekvinden Bestla. Hans kone er Frigg, og han nævnes som far til bl.a. Thor, Vale og Balder. Odins mangfoldige evner Foruden kongemagt, krig og død er Odin også knyttet til digtekunst
Vile og Ve dræber urjætten, og af hans krop former de kosmos (den velordnede verden). Hans blod bliver til vandene, kroppen til jorden, knoglerne til bjergene, og hans kranium til himmelhvælvingen. Som værn imod jætterne opfører aserne borgen Midgård, bygget
Skæbne, den magt eller de faktorer, der råder for verdensforløbet, og som unddrager sig menneskets indflydelse. Mennesket har i alle gamle kulturer følt sig i højere magters vold; forestillingen om en kosmisk-moralsk lovmæssighed optræder i de tidlige højkulturer (dao
(Nordisk Mytologi)
Ve, se Vile og Ve.